Ergoterapeut til barselsvikariat i Sundhedscenteret

deltid
Ergoterapeut til barselsvikariat i Sundhedscenteret
  • Rebild Kommune
  • Hobrovej 110 9530 Støvring

Vi søger en engageret ergoterapeut til et barselsvikariat på 30 timer i Sundhedscenteret i Rebild Kommune

Brænder du for ergoterapi og vil du være en del af et dynamisk, tværfagligt fællesskab, hvor ansvar og variation går hånd i hånd?

Du bliver en del af en større arbejdsplads i vores Sundhedshus i Støvring, hvor ca. 70 medarbejdere arbejder med børn, unge og ældre inden for sundhed, kultur og fritid. Vi er uddannelsessted for ergoterapeut-studerende på 2. semester. Vi er i alt 7 ergoterapeuter ansat i Sundhedscentret inden for både børne- og voksenområdet. Barselsvikariatet søges til voksen området, der varetages af et team på 3 ergoterapeuter.

Hos Rebild Kommunes Sundhedscenter får du mulighed for at arbejde i et miljø, hvor der er plads til udvikling og nytænkning. Vi værdsætter dine kompetencer og giver dig frihed til at forme din arbejdsdag. Sammen skaber vi en positiv forskel for borgerne. Du vil møde borgerne i eget hjem, inde på sundhedscenteret og på kommunens Akut og Rehabiliteringscenter, hvor borgerne midlertidigt kan være på rehabiliteringsophold.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte

  • Genoptræning efter §86 og §140 indenfor alle diagnosegrupper

  • Dokumentation i Nexus og håndtering af småhjælpemidler

  • Hjemmetræning og vurdering af ADL aktiviteter

  • Basale dysfagiopgaver: vurdering, vejledning og samarbejde med plejepersonale

  • Udarbejdelse af mål og handleplaner i tæt dialog med borger og pårørende

  • Træning af borgere med fokus på hjemkomst fra sygehus eller fastholdelse i eget hjem

  • Ergoterapeutiske opgaver i relation til Ældreloven


Hvem er vi?
Vi er et engageret og fagligt stærkt team bestående af tre ergoterapeuter, der arbejder med §140, §86, Ældreloven, akutte opgaver og hjerneskadekoordinering.

Vi indgår i tværfaglige samarbejder med fysioterapeuter, kostfagligt personale, sygeplejersker og plejepersonale.

Vi tilbyder dig

  • En arbejdsplads med høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab

  • En spændende arbejdsdag med variation og udvikling

  • Et sundt og stabilt arbejdsmiljø med fokus på tværfaglighed og borgerinddragelse

  • Høj grad af fleksibilitet og ansvar for planlægning af din egen arbejdsdag

  • En arbejdsplads hvor vi arbejder med værtskab over for både kollegaer og borgere, hvilket skaber et inkluderende og positivt miljø


Din profil

  • Uddannet ergoterapeut

  • Gerne erfaring med genoptræning

  • Gode samarbejdsevner og evne til at arbejde selvstændigt

  • Gode pædagogiske og kommunikative evner i forhold til at indgå i et samarbejde med mange forskellige typer af borgere

  • Vægter struktur og dokumentation højt og gerne erfaring med Nexus

  • Evne til at tage udgangspunkt i borgerens situation, ønsker og behov og sammen med borgeren skabe et godt forløb

  • Har gåpåmod og lyst til at være en del af en organisation i forandring og udvikling

  • Har kørekort og mulighed for egen bil i jobbet


Praktiske oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte daglig leder i Sundhedscenteret Christina Luther-Norup på telefon 25 35 71 23.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er et 9 måneders vikariat på 30 timer/ugentligt fra 1. januar 2026 med mulighed for forlængelse.

Ansøgningsfrist
9. november 2025.
Samtaler foregår fredag den 21. november 2025 på Sundhedscenteret i Støvring, Rådyret 1 9530 Støvring.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

 

Log ind