Ergoterapeut til Autismetilbuddet Kelsbjergvej - Aktivitet- og samværstilbud

deltid
Ergoterapeut til Autismetilbuddet Kelsbjergvej - Aktivitet- og samværstilbud
  • ODENSE KOMMUNE
  • Flakhaven 2 5000 Odense C
Har du lyst til at gøre en forskel for voksne mennesker med autisme, og brænder du for at skabe meningsfulde rammer for trivsel, udvikling og livskvalitet? Så er det måske dig, vi leder efter. 
 
Om os
Hos os er der plads til at skabe nye traditioner, finde ro i struktur og dyrke samarbejdet – alt sammen med fokus på at give mennesker med autisme de bedste muligheder i hverdagen. Vi arbejder helhedsorienteret med at understøtte borgerens ressourcer og skabe et trygt miljø, hvor både store og små succeser anerkendes. 
 
Aktivitetstilbuddet på Kelsbjergvej ligger i hovedbygningen, sammen med vores køkken og vores administration. Aktiviteten har plads til 40 borger, heraf 12 særforanstaltnings pladser, som er tiltænkt til borger med et særligt højt støttebehov, herunder bl.a. 1:1 støtte samt et stimuli fattigt miljø.  
  
Botilbuddet på Kelsbjergvej består af fire huse, hvoraf to huse er etableret som særforanstaltninger for borgere med et støttebehov, der overstiger den ordinære støtte i dagligdagen. Disse huse er opført med henblik på at imødekomme behov for at leve i et miljø med stærkt begrænset stimuli. De to øvrige huse understøtter i højere grad behov for stimulerende og udviklende fællesskaber. 
 
De første borgere er flyttet ind i april 2025. Der er 35 boliger jf. serviceloven § 108 og 40 aktivitetspladser jf. serviceloven § 104. Organisatorisk har vores fire bodels-huse samt Aktivitetstilbuddet hver deres egen leder. Udover det, har vi en rehabiliteringsleder. 
 
Din rolle
Som ergoterapeut vil du:  
  • Tilrettelægge og understøtte meningsfulde aktiviteter med udgangspunkt i borgerens individuelle behov og funktionsniveau 
  • Bidrage med ergoterapeutiske vurderinger, og evt. Sanseprofiler og forslag til kompenserende strategier 
  • Samarbejde tæt med pædagogisk personale, pårørende og eksterne samarbejdspartnere 
  • Medvirke til at skabe struktur, forudsigelighed og tryghed i hverdagen
  • Dokumentere og evaluere indsatser i samarbejde med kolleger 
Om dig
Vi søger dig, der: 
  • Er uddannet ergoterapeut
  • Har interesse for – eller erfaring med målgruppen autisme og udviklingsforstyrrelser 
  • Er robust, og kan arbejde omkring borgere, hvor udadreagerende adfærd kan forekomme
  • Kan vare tage daglige ADL funktioner, da disse kan forekomme
  • Arbejder tålmodigt, anerkendende og med fokus på relationer 
  • Kan balancere mellem selvstændigt arbejde og tværfagligt samarbejde 
  • Har lyst til at bidrage til et udviklende og fagligt miljø
  • Er sikker i faglig og skriftlig dokumentation 
  • Kan reflektere over egne og kollegaers handlinger, være kreativ og “tænke ud af boksen” 
  • Har kørekort
  • Har kvalifikationer i håndtering af IT-systemer – vi bruger NEXUS 
Vi tilbyder
  • Et meningsfyldt arbejde, hvor du gør en konkret forskel i borgerens hverdag
  • En engageret personalegruppe med høj faglighed og godt samarbejde 
  • Mulighed for faglig sparring, supervision og kompetenceudvikling 
  • Uddelegering af diverse ansvars- og udviklingsopgaver
  • Introvagter, hvor du får grundig introduktion i arbejdet, samt en kursusdag for nyansatte, hvor du også får viden om autisme 
  • Teammøder/personalemøder 
  • Faglig supervision
  • Et arbejdsmiljø præget af humor, nærvær og respekt 
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt 32 timer ugentlig eller efter aftale. Arbejdstiden ligger på alle hverdage i tidsrummet mellem kl. 8.00 og 15.30 Tiltrædelse hurtigst muligt.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Morten Lundshof på 29 36 69 75.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 27. oktober 2025. Vi afholder samtaler løbende. 

Log ind