Ergoterapeut søges til Hjemme- og Sygeplejen Fjord Rehab

fuldtid
Ergoterapeut søges til Hjemme- og Sygeplejen Fjord Rehab
  • Hjemmeplejen Distrikt Fjord
  • Skovgade 13, 6320 Egernsund
Ergoterapeut søges til Hjemme- og Sygeplejen Fjord Rehab

 

Er du klar til at tage din karriere til nye højder? Drømmer du om et spændende job i ældreplejen, hvor udvikling og nytænkning er i fokus? Brænder du for tværfagligt samarbejde, og at gøre en forskel for borgerne? Så er stillingen som ergoterapeut i Hjemme- og Sygeplejens små tværfaglige teams lige noget for dig!

Vi har en fast stilling på 37 timer, hvis andet ønskes, er vi fleksible med timetallet.

 

Bliv en del af vores innovative team!

Sønderborg Kommune har udviklet den banebrydende 'Sønderborg-Model', som vi har været i gang med at implementere i hele Hjemme- og Sygeplejen siden marts 2024 og fortsat arbejder med. J.f modellen arbejder du i et tværfagligt borgerteam på ca. 12 medarbejdere, herunder sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, ufaglærte, daglig leder og en ergo-/fysioterapeut. Sammen med visitator sikrer vi et tæt og effektivt samarbejde.

 

Vores mission: 

I Sønderborg Kommune arbejder vi med afsæt i kerneopgaven: "Et værdigt liv - hvor dit potentiale er i spil". Vi inddrager borgeren og sikrer sammenhæng i borgerforløbet med afsæt i Sporene: Borger oplevet kvalitetSammenhæng og overgangTro på borgerens udviklingMere samspil og samskabelseKompetente medarbejdere og attraktiv arbejdspladsSlip kræfterne løs. Vi stræber efter at opnå pejlemærkerne: sikkerhed, kvalitet, levering og effektivitet. Alt dette med fokus på borgerens egne mål, ønsker og drømme: "Hvad er vigtigt for dig" og "Hvad er dine mål, ønsker og drømme".

 

Dine opgaver vil inkludere:

  • Vurdere og prioritere forløbet hos borgere
  • Afdække borgerens ressourcer og potentialer med det rehabiliterende for øje
  • Være tovholder på borgerforløb og sikre fremdrift
  • Planlægge og koordinere borgerforløb sammen med borger, pårørende og teamet
  • Samarbejde med pårørende og civilsamfundet
  • Implementere relevante velfærdsteknologiske løsninger
  • Udføre og dokumentere relevante screeninger
  • Medvirke til APV løsninger og afdækning af hjælpemiddelbehov
  • Faglig ledelse og sparring med kolleger

 

Din profil:

Vi søger en engageret og udadvendt ergoterapeut, der:

  • Har en relevant uddannelse og erfaring med rehabilitering
  • Brænder for at sætte borgeren i centrum og tro på deres udvikling
  • Er resultatorienteret og kan motivere og følge op på forløb
  • Vægter faglighed og samarbejde højt
  • Er fleksibel, serviceminded og forandringsparat
  • Er IT-kyndig og interesseret i datadrevet arbejde
  • Har kørekort til bil

Vi tilbyder:

En unik mulighed for at præge udviklingen af ældreplejen i Sønderborg Kommune gennem implementeringen af den innovative 'Sønderborg-Model' og den nye ældrelov. Du vil være ansat i Hjemme- og Sygeplejen med indmødested i Distrikt Fjord, Skovgade 13 i Egernsund. De faste teams er ud kørende i distriktet.

 

  • Fast stilling: Tiltrædelse 1. juli 2025 eller efter aftale

 

Ansøgningsproces:

For mere information, kontakt daglig leder Mette Møller på 27 90 62 23 eller Rehabterapeut Thomas A. Andersen på 20 59 73 60

 

Ansøgningsfristen er 18. juni 2025. Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Forud for ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

  Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
 
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund. 
 
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement. 
 
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
 
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.

Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads. 
 
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid. 

 

Læs  Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

Log ind