Ergo- eller fysioterapeut afløser søges til Korttidspladserne i Ikast.

deltid
Ergo- eller fysioterapeut afløser søges til Korttidspladserne i Ikast.
  • Ikast-Brande Kommune
  • 7430 Ikast

Vi søger dig, som har lyst til at være weekend- og ferieafløser, med både genoptrænings- og plejeopgaver. 
Har du lyst til at arbejde i et meningsfuldt miljø, hvor omsorg, faglighed og trivsel går hånd i hånd? Så er denne stilling måske noget for dig!

Korttidspladserne på Bøgildlund

Vi tilbyder rehabilitering og pleje til borgere, der i en midlertidig periode ikke kan være i eget hjem. Vi vægter samarbejde og en høj grad af borgerinddragelse. Vores team består af sygeplejersker, assistenter og terapeuter som arbejder tæt sammen for at skabe de bedste forløb for borgerne.

Korttidspladserne har 24 borgerpladser fordelt på 2 afdelinger.

Borgerforløbene spænder vidt fra borgere med ortopædiske, kirurgiske, neurologiske og medicinske lidelser samt palliative forløb.

  • Vi arbejder med relationel koordinering og personcentreret omsorg i forhold til alle vores borgerforløb.       
  • Samarbejde og koordinering med myndighed, socialafdelingen, sygehus, praksislæger og lægevagten.

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut. Er du studerende, skal du som minimum have bestået 4. semester. 
  • Har empati, engagement og lyst til at gøre en forskel for andre.
  • Trives i et miljø, hvor der er fokus på tværfagligt samarbejde og faglig udvikling.
  • Er fleksibel og kan arbejde selvstændigt.
  • Kan varetage specifikke terapeutiske- og genoptræningsopgaver i sommerferieperioden, i uge 28 og 29, og evt. ad hoc dage resten af sommerferieperioden.
  • Opgaverne kan f.eks. være: holdtræning/stolegymnastik, mobilisering, vurdering af borgernes funktionsniveau og mestring, gangtræning
  • Gerne har kendskab til forflytningshjælpemidler 
  • Gerne erfaring med pleje opgaver 
  • Har lyst til at indgå i plejen, som afløser i weekender, - ved interesse kan man også byde ind på andre ledige afløservagter i hverdage og ferier.

Vi tilbyder:

  • Gode kolleger og et stærkt fællesskab.
  • Mulighed for at bidrage til meningsfulde borgerforløb.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte terapeutfaglig leder Marianna Kronborg, tlf. 24915352 eller sygeplejefaglig leder Stine Lyng Thomsen, tlf. 20995393.

Ansøgningsfrist d. 19. juni 2025.

Der vil løbende blive indkaldt til samtaler.

Når vi ansætter personale i Sundhed og Ældre, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest

Log ind