Erfarne projektledere til eksekvering af Bygningsstyrelsens nye strategi

fuldtid
Erfarne projektledere til eksekvering af Bygningsstyrelsens nye strategi
  • Bygningsstyrelsen
  • Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 Københavns Kommune
Motiveres du af at lede og drive strategiske, tværgående projekter, der ændrer opgaveløsning og processer i en offentlig organisation? Kan du få strategiske mål implementeret, så kunder og medarbejdere i driften oplever værdi? Så er du måske en af vores to nye projektledere!



I Bygningsstyrelsen har direktionen netop vedtaget en ny strategi med en ambitiøs udviklingsplan, og vi skal til at sætte en række ambitiøse projekter i søen, der skal styrke og ændre vores opgaveløsning – både internt og ud mod vores kunder på tværs af staten. Bygningsstyrelsen er som statens ejendomsvirksomhed én af Danmarks største ejendomsvirksomheder.

Derfor søger vi to erfarne og dygtige projektledere, der selvstændigt kan projektlede og navigere mellem forskellige forretningsområder og ledelseslag, og sikre fremdrift i projektgrupper sammensat på tværs af organisationen. Eksekvering af strategien har højeste prioritet i organisationen, hvor direktionen leder projekternes styregrupper. Du kommer derfor til at arbejde tæt med direktionen til hverdag. Du kan læse mere om strategien HER og om direktionen HER.

De strategiske projekter vil have karakter af forretningsudviklingsprojekter, hvorfor du vil være i berøring med alle dele af Bygningsstyrelsens virksomhed, der omfatter facility management, byggeri, ejendomsdrift- og udvikling af Danmarks største offentlige ejendomsportefølje.



En del af et team tæt på direktionen

Som vores nye kollega vil du blive en del af centeret Stab, mere specifikt Direktionssekretariatet, hvorfra vi styrer porteføljen af projekter under strategien, i samarbejde med IT- og digitaliseringsenheden. Dit kommende team består af et hold af dedikerede og dygtige generalister og projektledere, der hver dag understøtter direktionen og styrelsens strategiske udvikling. Da nogle opgaver vil være omfattet af fortrolighed, skal du kunne sikkerhedsgodkendes.



Hvem er du?

Du har en relevant akademisk uddannelse. Vigtigst er, at du har flere års konkret og relevant erfaring inden for projektledelse, forretningsudvikling og procesforbedring, herunder fra større organisationer. Erfaring med at drive projekter i offentlige institutioner kan være en fordel, men det er ikke et krav.

Som person er du udadvendt, struktureret og har blik for, at det relationelle er afgørende for at lykkes med tværgående projekter Din projektfaglighed gør dig i stand til at forstå komplekse problemer, scope projekter og styre leverancer. Desuden kommunikerer du korrekt og præcist – både på skrift og i tale.



Ansættelsesvilkår

Løn - og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem staten og Akademikernes Centralorganisation eller anden relevant overenskomst som enten special- eller chefkonsulent – afhængig af erfaring og kompetencer.

Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil være på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København V. Vi tilbyder mulighed for hjemmearbejde, når det passer til opgaverne. Dit arbejde vil foregå i et meget samarbejdspræget miljø, der understøttes af Bygningsstyrelsens aktivitetsbaserede kontorindretning, som du kan læse mere om HER.



Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sekretariatschef, Michelle Schlippé-Steffensen, på tlf. 4170 1184.

Lyder stillingen som noget for dig? Så send os din ansøgning, CV og eksamensbeviser senest mandag den 2. februar 2026 kl. 12.

Vi forventer at afholde både 1. samtaler og 2. samtaler løbende, og senest i henholdsvis uge 6 og 8 2026. 2. samtalen vil tage udgangspunkt i en faglig opgave.

Hvis du vil læse mere om vores ansættelsesproces, kan du læse mere HER.

Vi håber at kunne byde dig velkommen i Bygningsstyrelsen pr. 1. april 2026.

Log ind