Erfarne medhjælpere til den hjertevarme institution Kennedygården på Østerbro – vuggestue og børnehave

fuldtid
Erfarne medhjælpere til den hjertevarme institution Kennedygården på Østerbro – vuggestue og børnehave
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Kennedygården søger to engagerede og erfarende medhjælpere til vores vuggestue og børnehave.

Begge stillinger er på fuld tid og gerne med opstart 1. oktober 2025.

Hvem er vi?
Kennedygården er en traditionsrig og tryg daginstitution beliggende på Nøjsomhedsvej på Østerbro lige ved Fælledparken.

Vi er en del af Klynge IBØE (Indre By/Østerbro) og arbejder ud fra værdierne omsorg, udvikling og relation.

Hos os bliver både børn og voksne mødt med anerkendelse og respekt – fordi vi ved, at det er sådan mennesker udvikler sig bedst.

Vi har

  • 48 vuggestuebørn
  • 88 børnehavebørn
  • en basisgruppe med otte børn
Hvad søger vi?
Vi leder efter pædagogmedhjælpere, der brænder for det pædagogiske arbejde og vil bidrage til en hverdag med nærvær, leg, læring og trygge rammer.

Du er med til at skabe et miljø, hvor der er plads til både fordybelse og nysgerrighed, og hvor børnefællesskaber styrkes gennem respekt for forskellighed.

Vi lægger vægt på, at du

  • er smilende, imødekommende og tillidsvækkende
  • bevarer overblikket i en travl hverdag
  • har et positivt og professionelt mindset
  • er reflekterende over egen og kollegaers praksis
  • er fleksibel, mødestabil og har en høj arbejdsmoral
  • kommunikerer anerkendende – både i skrift og tale
  • er loyal over for fælles beslutninger
Og sidst, men ikke mindst, elsker at lege, tumle og være sammen med børnene i øjenhøjde

Vi tilbyder dig

  • en engageret og mangfoldig personalegruppe
  • gode muligheder for at sætte dit præg på den pædagogiske udvikling
  • en tydelig og nærværende ledelse
  • et stærkt forældresamarbejde
  • systematisk arbejde med læreplaner, TOPI og pædagogisk planlægning
  • muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • en hverdag, hvor relationer og udvikling er i centrum
Lyder det som noget for dig? Hvis du kan se dig selv som en del af Kennedygården, så glæder vi os meget til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. oktober 2025 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål eller har lyst til at få en rundvisning, er du velkommen til at kontakte Trine Holmgreen på 26 27 63 71.

Tjek os ud på Instagram: @kennedygaarden.

Vi forventer en skriftlig ansøgning med CV og evt. udtalelser.

Søg via linket senest onsdag den 24. september 2025
Samtaler i uge 40.

Log ind