Erfaren video- og contentspecialist med flair for projektledelse søges

fuldtid
Erfaren video- og contentspecialist med flair for projektledelse søges
  • Godt Smil
  • Olaf Ryes Gade 7L, 6000 Kolding

Bliv en del af Danmarks største tandlægekæde – og et ambitiøst marketingteam, der sætter standarden for branchen.


Har du styr på video- og contentproduktion til websites og paid social? Har du solid erfaring med selvstændigt at planlægge alt ifm. produktion lige fra lokation, setup og medvirkende – og være den grundige projektleder? Har du et stærkt grafisk øje og evnen til at jonglere koordinering af flere projekter samt stå for optagelser og redigering af egne projekter med sikker hånd? Og er du lige dele teamplayer og jeg-klarer-det-hele-selv?

Så læs videre.


Om stillingen:
Vi søger en alsidig og struktureret – og i særdeleshed erfaren – video- og contentspecialist til en fuldtidsstilling i vores marketingteam i Kolding. Du bliver en vigtig del af et dedikeret og ambitiøst hold, der udvikler og eksekverer marketingkampagner til vores 47 klinikker i hele Danmark.


Dine primære ansvarsområder bliver:

  • Udarbejdelse af især videocontent til kampagner, e-mailflows, websites og paid social.
  • Idégenererig, planlægning og eksekvering af videoshoots.
  • Projektledelse på tværs af marketinginitiativer, men især af video- og fotoshoots.
  • Alt videomateriale til både paid social, paid search og employer branding.

Vi bruger typisk eksterne fotografer til fotoshoots – men du skal desuden have erfaring med foto (portræt, situationsbilleder, lyssætning, redigering mm.) for at kunne supervise fotoopgaver.


Vi forventer, at du:

  • Har flere års erfaring med contentproduktion til web og paid social.
  • Er teknisk stærk ift. lys, lyd og billede og kombinerer det med et rigtig godt æstetisk øje.
  • Er knivskarp og meget erfaren i professionelle videoredigeringsprogrammer og kan redigere video og billeder hurtigt og effektivt.
  • Kan drive videoprojekter fra start til slut – og er meget struktureret.
  • Kan arbejde selvstændigt, har et stort drive, er detaljeorienteret og trives med mange opgaver i gang.

Det er en fordel, hvis du også:

  • Har erfaring med video til paid social, herunder de forskellige formater samt forskelligt indhold til paid social (i særdeleshed Meta).
  • Er erfaren bruger af WordPress.

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads med højt til loftet og kort vej fra idé til handling.
  • Et ambitiøst og humoristisk team med (meget) stærk faglighed og høj arbejdsmoral.
  • Gode udviklingsmuligheder og indflydelse på din rolle.
  • Arbejdssted i Kolding.
  • Løn efter kvalifikationer + pension.


Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning sammen med dit CV.
Du bedes ligeledes inkludere links til videoer, du har produceret.


Spørgsmål
Eventuelle spørgsmål til stillingen sendes til marketingchef Claus Rump på cr@godtsmil.dk.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt – men senest 9. december 2025.
Tiltrædelse: Snarest muligt.

Log ind