Vores broafdeling i Jylland er i udvikling, og vi søger derfor en ny kollega med solid erfaring som beregner inden for bro-, bane- og betonarbejder.
Christiansen & Essenbæk A/S har mange års erfaring med denne type arbejder og er drevet af kvalitet til fingerspidserne. Har du erfaring og en stærk faglighed, så er det måske dig, vi leder efter.
Som tilbudsberegner er du med til at sikre, at vi afgiver præcise, realistiske og økonomisk bæredygtige tilbud. Du spiller en vigtig rolle i opstartsfasen af vores projekter og bidrager med det overblik og den dokumentation, der skal til for at træffe de rigtige beslutninger - både internt og over for kunden.
Du vil særligt få ansvar for kalkulation af vores egenproduktion inden for anlægsbeton og betonrenovering, samt diverse hoved- og fagentrepriser.
Du får en central rolle i afdelingens udvikling. Vi arbejder i øjeblikket med AI, Sigma og nye integrationsværktøjer, hvor der er mulighed for at præge både processer og løsninger.
Dit arbejde er med til at sikre, at vi vinder de rigtige opgaver og gennemfører dem effektivt. Du understøtter både salg og projektledelse med grundige kalkulationer og risikovurderinger, og dine vurderinger er med til at sikre, at tilbuddene hænger sammen teknisk, økonomisk og tidsmæssigt.
Du refererer til vores tilbudschef, som har base i Glostrup på Sjælland, og du skal være indstillet på at tage dertil ca. én gang om ugen eller to dage hver anden uge. Det er vigtigt for os, at du bliver en del af fællesskabet i hele tilbudsafdelingen - samtidig med at du bliver godt integreret i vores jyske afdeling.
Vi tilbyder fleksibilitet i hverdagen, herunder mulighed for hybridarbejde, når opgaverne tillader det. Vi tror på, at balancen mellem arbejde og privatliv skaber de bedste resultater.
Interesseret?
Send os en kortfattet ansøgning og dit CV snarest muligt her på platformen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte tilbudschef Magnus Michelsen på e-mail mwm@ceas.dk eller telefon 27882711.