Har du lyst til en varieret arbejdsdag, hvor du kommer til at arbejde med både ældre og nye bygningsinstallationer, overfaldsalarmer og overvågning og har du erfaring med drift baseret på belysningssystemer, har vi det helt rigtige job til dig i Drift og Teknik 2 i Center for Ejendomme hos Region Hovedstaden. Jobbet Opgaverne er mange og alsidige, og du kommer i stor stil til selv at styre og planlægge din arbejdsdag fra din telefon på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler.
Det ene øjeblik skifter du et lysarmatur, det næste er du på fejlfinding på en operationsstue, eller måske er du i gang med at gennemgå indkomne Daluxopgaver.
Du har sandsynligvis allerede driftserfaring fra en eller gerne flere store bygninger, hvor du har arbejdet aktivt med driften af diverse elinstallationer og har erfaring med lysstyringer. Du har nogen erfaring med at arbejde tværfagligt mellem forskellige tekniske grupper og er god til at kommunikere med diverse hospitalspersonale.
Om Drift og Teknik 2 Vi er en alsidig skare, med en bred vifte af kompetencer, som sammen sikrer driften af Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler. Der er en stor grad af frihed, både i planlægningen og i udførslen af opgaverne, og der er altid en kollega klar til at hjælpe, når man har brug for det.
Du vil blive en del af vores nye el-team bestående af 1 elektriker, 1 fagkoordinator og 1 specialist. Teamet sørger for driften og vedligeholdelsen af bygningsinstallationer og fastmonteret hospitalsudstyr.
Om dig Vi leder efter en person som kommer med en løsningsorienteret tilgang, som er fleksibel i opgaverne, der skal løses, og som har hands-on erfaring med belysnings og almene installationer i hospitalsregi. Du skal være serviceminded og god til at kommunikere med kollegaer på tværs af diverse faggrupper.
Du er den rette kandidat, hvis du har:
- en el teknisk uddannelse
- erfaring med drift af bygningsinstallation
- erfaring med at benytte Dalux
- erfaring med fejlsøgning på el-systemer
- erfaring med udskiftning af vedvarende energi er en fordel, men ikke et krav
- sans for orden og struktur
Som person er du robust og lader dig ikke påvirke, når du presses. Du har lyst og evner til at løse mange forskellige opgaver. Du kan styre din egen arbejdsdag og har let ved at prioritere hvad du skal lave først. Det er også et job som kræver en evne til at håndtere hyppige omstillinger i den daglige tilrettelæggelse, da der ofte kommer kritiske opgaver ind som skal løses her og nu.
Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Claus Hervik på telefon: 24 87 78 47.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår, herunder også pension, fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter individuelle kvalifikationer og kompetencer.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen, heri også betalt spisepause. Arbejdstiden vil ligge placeret inden for tidsrummet 6:30 til 16:30 fordelt ud over en 5-dages arbejdsuge fra mandag til fredag.
Ansøgningsprocedure Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. juli 2025.
Ansøgningsfristen er 7. maj 2025 og ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Se og læs mere om Center for Ejendomme her.