Genopslag Kan du lide de akutte sygeplejefaglige opgaver, er du god til at tage beslutninger, og elsker du at have ansvar? Trives du også med at arbejde syv dage om ugen og holde fri de næste syv dage? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
I Natplejen behandler vi primært borgere over 65 år med både planlagte og akutte besøg. Vi dækker hele Københavns Kommune og har et tæt samarbejde med 1813 og vagtcentralen, hvad angår akutte nødkaldsbesøg.
Ud over den almindelige sygepleje varetages Akutteamfunktionen også om natten, hvilket betyder vi får opkald direkte fra 1813. Det følger selvfølgelig udstyr med på lige fod med Akutteamet, som er udkørende i dag- og aftentimerne.
Lige nu søger vi en erfaren sygeplejerske, der vil være en del af et velfungerende og lattermildt team, og som gerne vil fungere som ansvarshavende sygeplejerske sammen med den anden sygeplejerske i teamet.
Vores hverdag handler om mennesker, og derfor tilbyder vi et afvekslende arbejde, hvor ingen opgaver eller vagter er ens. Vores vagter starter og slutter i Natplejens hyggelige lokaler i Østbanegade på Østerbro, hvor vi sparrer med hinanden og deler viden. Vi har et godt sammenhold, høj trivsel og arbejdsglæde.
Dine vagter er sammen med andre gode og fagligt dygtige kolleger, der er en sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, ud over dig selv, og hvor du og din sygeplejerske kollega bistår med støtte og oplæring af deres kompetencer
Vi kender dig ikke endnu, men vi håber, at - din faglige viden er høj, og du er stolt af den – du må gerne have et par års erfaring som sygeplejerske
- du trives med mange forskellige opgaver, både de planlagte og de akutte
- du forstår at arbejde selvstændigt, og du er også en god kollega, som både deler ud af din viden og hjælper til, når behovet er der
- du prioriterer og bidrager til det gode arbejdsmiljø
Du skal løse opgaver som fx - den ansvarshavende rolle
- varetage koordinerende funktion for indkomne nødkald fra vagtcentralen og 1813
- akutte sygeplejefaglige opgaver
- palliativ smertebehandling
- kateteranlæggelse
- behandling af traumer, fx efter fald
Vi sørger for et grundigt introduktionsprogram for alle nye medarbejdere. Du følges med en fast kollega i de første dage, og vi sparrer løbende med hinanden i gruppen. Derudover får du et par dage i introduktion sammen med Akutteamet (dag/aften).
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt i en fast 7/7-stilling med vagter i lige uger.
Vi kører i bil natten igennem, så det er nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
Mere information Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte hjemmeplejeleder Ninette Garn med et ring eller en sms på 51 28 56 45.
Du er også velkommen til en kop kaffe og en uformel snak om dine muligheder hos os.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest tirsdag den 9. december 2025