Erfaren sygeplejerske til Døgnrehabiliteringen i Varde Kommune

fuldtid
Erfaren sygeplejerske til Døgnrehabiliteringen i Varde Kommune
  • Varde Kommune
  • Carolineparken 1 a, 6800 Varde

Er du en engageret og kompetent sygeplejerske gerne med mindst 2 års klinisk erfaring er det måske dig vi står og mangler i vores fantastiske Døgnrehabiliteringsafdeling!

Stillingen er på fuld tid eller efter aftale og ønskes besat snarest muligt.

Vagterne ligger fortrinsvis i dagvagt på hverdage. Der kan dog fremadrettet komme behov for ændringer til en mere fleksibel vagtdækning i forbindelse med at vi sundhedsstrukturreformen.

 

Arbejdsopgaver:

  • Vi arbejder tværfagligt omkring borgerens forløb i et samarbejde med fysioterapeuter, ergoterapeuter, SOSU-personale, visitation, borgeren og de pårørende. 
  • Dine opgaver består i 
    • modtagelse, udredning og målfastsættelse i et tværfagligt samarbejde med teamet og vores tværfaglige samarbejdspartnere
    • Kompetenceudvikling af SOSU-personale og sygeplejestuderende
    • Planlægning og udførelse af sundhedsfaglige og borgerrettede opgaver og behandlinger
    • Sikre dokumentation og registrering af patientforløb i vores IT-systemer, kendskab til Nexus kan være en fordel.

 

Kvalifikationer:

  • Hjertet på rette sted og empatisk tilgang til borgere og pårørende
  • Indlevelsesevne og evne til at motivere og støtte borgere i rehabiliteringsforløbet
  • Gode tværfaglige samarbejdsevner
  • Godt humør og en positiv tilgang til arbejdsopgaverne
  • Selvstændig, fleksibel og ansvarsbevidst 
  • Flair for IT og dokumentation, vi bruger Nexus hvorfor kendskab hertil vil være en fordel.

 

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling, hvor du vil være den ene af 2 fast tilknyttede sygeplejersker til afdelingen. 

Der arbejdes tværfagligt, hvor borgeren og dennes rehabiliteringsforløb er omdrejningspunktet.

Du vil få mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for rehabilitering og fordybe dig fagligt.

 

Yderligere oplysninger fås hos Teamleder Malene Skouboe 22933058, mail: skou@varde.dk

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Ansøgning sendes online

Ansøgningsfristen er 18. januar 2026, vi forventer at afholde samtaler sidst i uge 4.

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Log ind