Erfaren Projektleder til Dansk Lydisolering A/S
Specialister i akustikløsninger
Har du erfaring med at styre byggeprojekter sikkert i mål – og trives du med ansvar, struktur og samarbejde?
Dansk Lydisolering A/S søger en erfaren projektleder, der kan lede og koordinere vores akustikprojekter fra start til slut.
Om stillingen
Som projektleder får du en central rolle i virksomheden. Du bliver ansvarlig for planlægning, koordinering og gennemførelse af projekter – i tæt samarbejde med kunder, entreprenører, montører og interne teams. Du får en bred kontaktflade og bliver en nøgleperson i at sikre, at vores kunder får akustikløsninger af højeste kvalitet.
Dine primære opgaver
Planlægning, styring og opfølgning på projekter fra tilbud til aflevering
Koordinering af montører, leverandører og samarbejdspartnere
Dialog med kunder, rådgivere og entreprenører
Budget- og tidsstyring af projekter
Kvalitetssikring og dokumentation
Bidrage til løbende optimering af processer og arbejdsgange
Vi forestiller os, at du
Har solid erfaring som projektleder – gerne fra bygge- eller installationsbranchen
Er struktureret, ansvarsbevidst og har styr på detaljerne
Har gode kommunikationsevner og kan skabe tillid i samarbejdet med kunder og kolleger
Kan holde overblik, selv når der er mange bolde i luften
Har teknisk forståelse og et skarpt øje for kvalitet
Vi tilbyder
En spændende stilling i en virksomhed i vækst, hvor vi er på vej mod at blive Nordeuropas førende leverandør af akustikløsninger
Ansvar og selvstændighed i projekterne – med støtte fra erfarne kolleger
Sundhedsforsikring, pension og gode forhold
Et stærkt sammenhold og en uformel kultur med korte beslutningsveje
Mulighed for personlig og faglig udvikling
Om Dansk Lydisolering A/S
Dansk Lydisolering A/S er blandt Danmarks førende specialister i akustikløsninger til erhverv, private og offentlige kunder. Vi skaber bedre lydmiljøer gennem løsninger, hvor kvalitet, funktionalitet og design går hånd i hånd.
Sådan søger du
Har du lyst til at blive en del af holdet? Send din ansøgning og CV til bertel@dansklydisolering.dk
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt.