Erfaren projektleder til Administrationen i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden

fuldtid
Erfaren projektleder til Administrationen i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden
  • Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup
  • Nordstjernevej 17, 2600 Glostrup
Vil du være med til at sikre fremdrift og koordinering i centrale udviklings- og driftsopgaver i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)? Har du erfaring med projektledelse, administrative processer og samarbejde på tværs af faggrupper? Og har du lyst til at spille en central rolle i at bringe centret trygt og godt igennem de kommende års sammenlægninger med somatikken og Region Sjælland?

Så er du måske vores nye kollega i Administrationen!



Om stillingen
De næste år bliver både spændende og forandringsrige i BUC. Vi skal skrue markant op for vores ambulante kapacitet, integreres med somatikken i 2026 og samle kræfterne i én fælles Region Østdanmark i 2027. Midt i alt det skal vi samtidig holde driften og udviklingen på sporet – og det kræver stærk koordinering. Derfor leder vi efter en dygtig kollega, der kan være med til at skabe struktur, sammenhæng og fremdrift i en organisation i bevægelse.

Som projektleder kommer du til at arbejde tæt sammen med administrationschefen ift. at sikre fremdrift, sammenhæng og efterlevelse af krav i de mange nye processer og projekter der igangsættes i BUC.

Du får ansvar for at koordinere og drive centrale opgaver, der understøtter både drift og udvikling. Du vil få en nøgleposition i arbejdet med at udvikle og forbedre BUC’s fysiske rammer. Det indebærer blandt andet at koordinere og sikre fremdrift i istandsættelsesprojekter, bidrage til dialoger om kapacitetsudvidelser og etablering af nye ambulatorier. Du vil i den proces skulle koordinere og samarbejde med mange forskellige aktører og vil få indflydelse på vigtige beslutninger om fx ejendomsdrift, IT-drift, lokaler og indretning, nye arbejdsgange og patientadministration.

Stillingen er nyoprettet som led i en justering af ledelsesstrukturen, hvor ledelsen af både Klinisk Sekretariat (BUC’s sundhedsadministrative personale) og Administrationen samles under administrationschefen. Som følge heraf vil en række administrative drifts- og koordinationsopgaver fremover skulle løftes af dig.



Dine konkrete opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Projektledelse og -koordinering af større udviklingsprojekter i Administrationens portefølje (fx etablering af nye ambulatorier, byggeprojekter og digitale udviklingsspor).
  • Nøglefunktion ift. at sikre at BUC har gode og velfungerende fysiske rammer, der bidrager til god patientoplevelse og godt arbejdsmiljø for vores kliniske personale.
  • Tovholder og tæt sparringspartner med eksterne og interne aktører (fx Center for Ejendomme, Facility Management, kostleverandører, afsnitsledelser og medarbejdere) hvad angår store som små driftsudfordringer og/eller istandsættelser og lokale ændringer, der kan bidrage til bedre patientoplevelse og arbejdsmiljø.
  • I tæt samarbejde med Administrationschefen sikre godt fundament for samarbejde og arbejdsgange ifm. integrationen med somatikken og overgangen til Region Østdanmark (2027).
  • Diverse driftsunderstøttende opgaver og ad hoc-projekter.


Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse og min. 3-5 års erfaring med projektledelse – gerne fra sundhedsvæsenet eller den offentlige sektor.
  • Er relationelt stærk og har lyst til og erfaring med samarbejde med mange forskellige interessenter og faggrupper.
  • Har flair for tydelig og strategisk kommunikation – i både skrift og tale.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt og kan systematisere, planlægge og drive både store og små projekter.
  • Besidder en stærk evne til at bevare overblikket i en travl hverdag med mange sideløbende og forskelligartede opgaver – samtidig med at du har sans for detaljen, når det kræves.
  • Har lyst til at have et job præget af arbejdsopgaver af både strategisk, udviklende og implementerende karakter, der alle bidrager til sikker drift i BUC


Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde?
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Region Hovedstadens Psykiatri, er Danmarks største børne- og ungdomspsykiatriske center – og vi er i forsat vækst. BUC er fordelt på flere forskellige matrikler i Region Hovedstaden, men dit primære arbejdssted vil være i Glostrup.

Du vil blive ansat i Administrationen, hvor lidt over 20 dygtige, dedikerede og sjove kolleger hver dag løser en lang række administrative opgaver på tværs af centeret – økonomi, vagtplanlægning, sekretariatsbetjening, ledelsesunderstøttelse, kommunikation og uddannelse. Vi hjælper hinanden på tværs og mange opgaver løses i fællesskab.

Hvis du vælger os, får du:

  • En spændende og nyoprettet stilling med stor mulighed for indflydelse.
  • En varieret arbejdsdag og opgaveportefølje.
  • En central position i en organisation i udvikling.
  • Fagligt stærke og engagerede kollegaer.
  • Tæt samarbejde med ledelse og faggrupper på tværs af organisationen.
  • Fleksible arbejdsvilkår og mulighed for udvikling.
  • En unik mulighed for at bidrage til at endnu flere børn og unge kan få god og rettidig udredning og behandling.
Vi lægger vægt på at give dig en ordentlig introduktion, når du starter hos os, både til opgaverne, til dine kolleger i Administrationen og til BUC som helhed. Administrationen har en ”buddyordning”, som du kan nyde godt af i den første periode af din ansættelse. På den måde introducerer vi dig også til de mere uformelle sider af arbejdslivet i administrationen – du får med andre ord lidt tips og tricks til en god start hos os.



Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer og med opstart den 1. januar 2026 – eller hurtigst muligt.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Alt afhængig af din forudgående erfaring og kompetencer vil der for den rette ansøger være mulighed for indplacering som specialkonsulent.



Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Administrationschef Laura Rømer Weirsøe, Mail: laura.roemer.weirsoee@regionh.dk, Telefon: 2120 3794

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.



Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest den 14. november 2025.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 19. november 2025.



Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to større kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner samt en stor forskningsenhed. Samlet er vi omkring 1000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 16.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2024). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk

Log ind