Erfaren profil til højt prioriteret arbejde med beredskab

fuldtid
Erfaren profil til højt prioriteret arbejde med beredskab
  • Fødevarestyrelsen, Glostrup
  • Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup
Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skal til enhver tid kunne opretholde sine samfundsvigtige funktioner og bidrage aktivt til at øge fødevaresektorens robusthed i Danmark. Dette indebærer blandt andet samarbejde med andre myndigheder og erhvervet omkring vigtige emner som fødevareforsyningssikkerhed.


Vi søger dig, der har ambitionerne, kompetencerne og erfaringerne til at understøtte et arbejde med stort politisk fokus. Du vil blive en del af et tværgående beredskabsteam, Beredskab og Krisestyring, hvor du vil arbejde tæt sammen med øvrige medarbejdere med reference til beredskabschefen.

Hvad kommer du til at lave? Du kommer til at arbejde med flere forskellige opgavetyper og emner, hvor udvikling af beredskabet i relation til det hybride trusselsbillede og fødevareforsyningssikkerhed forventeligt vil fylde en del de kommende år. Som styrelse varetager vi både udviklingsorienterede analyseopgaver og løbende driftsopgaver for eksempel i form af besvarelse af bestillinger fra departementet. Det er derfor afgørende, at du trives med en kombination af længerevarende projekter og dag-til-dag opgaver, og at du er åben overfor nye og skiftende opgaver.

Udover fødevareforsyningssikkerhed beskæftiger teamet sig blandt andet med udvikling af beredskabsplanlægning og beredskabskultur, uddannelses- og øvelsesaktivitet, krisestyring, intern bygningssikkerhed og rejsesikkerhed samt opgaver relateret til kritisk infrastruktur og cybersikkerhed i fødevaresektoren.

Hvem er du? Vi søger en erfaren profil, der kan dokumentere forståelse for beredskabsområdet, erfaring med større projektopgaver og eventuelt forsyningssikkerhed.

Jobbet indebærer en bred kontaktflade på tværs af styrelsen og ud imod erhvervet og andre myndigheder. De er derfor vigtigt, at dine samarbejds- og koordinationsevner er i top, og at du er nysgerrig og åben overfor andre perspektiver.

Arbejdet med beredskab kræver endvidere en høj grad af omstillingsparathed.

Du har en høj faglighed: Lige som dine kolleger er du fagligt nysgerrig og sætter en ære i at løse dine opgaver på et højt fagligt niveau og til tiden. Som statslig myndighed er efterlevelse af lovgivningen og regler væsentlig, og du skal derfor kunne være omhyggelig og organiseret i forhold til din rolle som embedsmand.

Hvem er vi? Beredskab og Krisestyring er et centralt placeret team i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vi varetager opgaver relateret til udvikling af styrelsens tværgående beredskab og krisestyring og arbejder tæt sammen med myndigheder og erhvervet.

Du vil blive en del af et velfungerende og samarbejdsorienteret tværfagligt team. Fælles for os er, at vi er holdspillere og vægter gensidig sparring, godt humør og en uformelt tone højt.

Vi er en stor faglig styrelse med mange udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt - nationalt og internationalt.

Tiltrædelsestidspunkt:
Der er brug for dig snarest muligt og senest 1. maj 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer.
Stillingen er en fuldtidsstilling som fuldmægtig med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer ugentligt og med tjenestested i Glostrup.
Afhængig af din erfaring og dine kvalifikationer er der mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Det vil være en forudsætning for din ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til niveauet HEMMELIGT.

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning sammen med CV, kopi af eksamensbevis og andre relevante bilag via vores online rekrutteringssystem senest den 19. marts 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 23. og 24. marts 2026.

Er du interesseret?
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til beredskabschef Nikolas Kühn Hove på telefon 72 27 64 00.

Læs mere om Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på www.fvst.dk.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.



Log ind