Erfaren pædagogmedhjælper til flyverstilling i Børnehuset Sluseholmens vuggestue

fuldtid
Erfaren pædagogmedhjælper til flyverstilling i Børnehuset Sluseholmens vuggestue
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vil du være med til at skabe en hverdag fyldt med nærvær, leg og udvikling for de mindste?

Du skal være med til at gøre en forskel (og få pulsen lidt op)
Vi vil give vores vuggestuebørn den bedst mulige hverdag – et trygt, kærligt og bevægelsesglad sted, hvor trivsel og udvikling går hånd i hånd. Det kræver nogen som dig: Nærværende, nysgerrig og ikke bange for at lave sprællemænd i gummistøvler.

Vi glæder os til at møde dig og begynde et samarbejde med dig, der brænder for vuggestuebørn, og som tænker, at vuggestuebørn er de mest fantastiske små mennesker at skabe læring for. Når der er udfordringer, træder arbejdsfællesskabet i karakter og så hjælper vi selvfølgelig hinanden på tværs af huset.

Vi leder efter dig, der

  • går i børnehøjde (bogstaveligt talt og pædagogisk)
  • ser hverdagens rutiner som muligheder for læring og samspil
  • tør dumme dig lidt – og lære af det
  • giver og tager imod feedback med nysgerrighed
  • har lyst til at blive klogere – og måske drømmer om at læse videre som pædagog
Hvem er vi?
Vi er Børnehuset Sluseholmen – et levende og nysgerrigt vuggestuehus med et brændende fokus på pædagogisk idræt og det gode kollegafællesskab. Vi tror på, at bevægelse styrker både krop og sind, og vi dyrker jævnligt aktiviteter som gymnastik, boldlege og sjove forhindringsbaner i børnehøjde. Vi har et stort motorikrum og en dejlig legeplads i gården – og når horisonten skal udvides, tager vi ladcyklerne og sætter kursen mod nye eventyr. Vi har plads til 60 vuggestuebørn fordelt på fem stuer i det 'nye Sydhavnen' med udsigt til vand og metroen tæt på. Vi har desuden en udflytterbørnehave, som dagligt tager bussen til vores skønne naturhus på Rymarksvej i Hellerup.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. december 2025 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
For yderligere information se Børnehuset Sluseholmens hjemmeside, vores instagram (@bornehusetsluseholmen) eller kontakt pædagogisk leder Mike Bukkehave Carlsen på 29 13 98 49 for at aftale et besøg.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest søndag den 23. november 2025
Vi holder samtaler løbende.

Log ind