Vil du være en del af et hus, hvor faglig sparring, tydelig struktur og stærkt teamsamarbejde giver plads til og muligheder for både børn og voksne? Så er du måske den nye kollega, vi søger til vores børnehave. I Grøndalen bliver du en del af et stort hus – og et lille team. Hos os arbejder tre stuer tæt sammen i et team, hvor vi kender alle børn, støtter op om hinanden og har faste stue- og teammøder hver uge. Teamet bliver altså dit nære arbejdsfællesskab i det store.
Vi har faste rammer med månedsplaner og temaforløb, hvor børnene mødes i små grupper. Du får tid til og mulighed for at fordybe dig i planlagte aktiviteter, fordi vi er mange hænder og har en fast flyver i hvert team.
Vi arbejder med ICDP som fælles pædagogisk fundament. Det betyder, at vi ser på relationerne som kernen i børns udvikling. Vi møder barnet dér, hvor det er, vi leder efter det, som virker, og vi giver børnene følelsen af at være set, hørt og forstået. Det er de små øjeblikke, der skaber de store skridt. Som ny medarbejder får du kompetenceudvikling i ICDP.
Hvad vi kan tilbyde dig? - en stor arbejdsplads med mange dygtige medarbejdere og meget erfaring, hvor sparring, videndeling og udvikling er en naturlig del af hverdagen
- et nyetableret team med erfarne kollegaer – og god mulighed for at sætte dit eget præg på vores nye teamsamarbejde
- et socialt fællesskab, hvor flere af os også ses uden for arbejdstiden
- to pædagogiske ledere, der er tæt på hverdagen, deltager i stuemøder og prioriterer faglig sparring
Hvem søger vi? Vi leder efter dig, der er uddannet pædagogisk assistent eller erfaren pædagogmedhjælper – og som
- brænder for børn i alderen 0-6 år og al den udvikling, der sker netop dér
- kan skabe trygge og tillidsfulde relationer til både børn og forældre
- trives i en struktureret hverdag, hvor planlægning og samarbejde går hånd i hånd
- har lyst til at engagere dig i hele huset, bidrage til den gode stemning og let bliver begejstret
Om Grøndalen Vi er en integreret daginstitution placeret i et skønt område på Mandelvej i Nordvest med et grønt stisystem og S-tog lige uden for døren.
Vores rammer er skabt til leg og læring. Vi har en stor legeplads, motorikrum, krearum samt cykler og barnevogne, som gør det let at tage på tur og give børnene nye oplevelser.
Vi bor i et stort og dejligt hus, hvor vi har i alt fem teams fordelt på tre etager. Vi er 228 skønne børn, 50 medarbejdere og to pædagogiske ledere. Selvom vi er mange, føles Grøndalen småt – for det tætte teamsamarbejde skaber nærhed, tryghed og fællesskab for både børn og voksne.
Ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På
Hvad tjener en pædagog i Københavns Kommune? | Københavns Kommune kan du se, hvor meget du tjener som pædagog i Københavns Kommune.
Stillingen er på 37 timer om ugen og med start den 1. januar 2026. Vi venter gerne på den rigtige, så senere start kan aftales.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.
Yderligere oplysninger Har vi fanget din interesse? Så fortæller vi meget gerne mere om stillingen. Ring til pædagogisk leder Janie Winkelmann på 40 42 23 58 eller pædagogisk leder Kine Hansen på 24 78 36 70.
Du kan også
læse mere om Grøndalen på vores hjemmeside.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Søg via linket senest fredag den 28. november 2025