I Københavns Kommune ruster vi os til fremtidens digitale kommune, så borgere og medarbejdere oplever en stadigt stigende service. Samtidig ser vi i samfundet en stigning i cyberrelaterede trusler og øget regulering. Derfor er der igangsat et cyber- og informationssikkerhedsprogram, så sikkerhedsindsatsen også i fremtiden er tilpasset digitaliseringen. Arbejdet er forankret i serviceområde Informationssikkerhed i Koncern IT, der beskæftiger sig med informationssikkerhed bredt set, herunder informationssikkerhedsledelse, GDPR, NIS2, kunstig intelligens og forvaltningsret. Vi arbejder med et højt prioriteret område, da informationssikkerhed og beskyttelse af personoplysninger er afgørende for, at vi kan give 45.000 medarbejdere, ca. 600.000 københavnere og hovedstadens erhvervsliv de bedste, smarteste og mest bæredygtige løsninger. Der er ca. 15 medarbejdere i kontoret, som arbejder i to teams, databeskyttelsesteamet og CISO-teamet.
Vi har to hovedopgaver: En koordinerende og kravstillende rolle på tværs af kommunens syv forvaltninger og en række konkrete databeskyttelsesopgaver i Økonomiforvaltningen. Vores opgaver indebærer et tæt samarbejde med Københavns Kommunes databeskyttelsesrådgiver og et generelt behov for forståelse for og dialogen med vores syv forvaltninger, som stiller store krav til medarbejdernes faglighed og evner til at sætte modtageren i centrum.
Om stillingen Du bliver en del af et specialiseret hold på ca. 15 medarbejdere, der alle aktivt arbejder med informationssikkerhed og databeskyttelsesretlige opgaver. Stillingen er forankret i databeskyttelsesteamet. Vi gør en dyd ud af at hjælpe hinanden med vores mange opgaver på tværs af teams, og vi søger lige nu en medarbejder til disse to hovedopgaver:
- Være udførende og koordinerende på tungere juridiske vurderinger inden for vores fagområde, herunder fx udarbejde konsekvensanalyser i henhold til databeskyttelsesforordningen
- Være udførende og koordinerende i udviklingen og vedligehold af de interne regelsæt (primært forretningscirkulærer og fælles administrative forretningsgange), der regulerer kravene til informationssikkerhedsområdet på tværs af Københavns Kommune.
Du vil derudover kunne forvente at bidrage til kontorets øvrige opgaver efter behov.
Din profil Du er uddannet cand.jur. og har minimum fem års erfaring med juridiske og organisatoriske problemstillinger inden for databeskyttelse og informationssikkerhed. Du har erfaring fra en politisk styret organisation og har gode samarbejdsevner.
Derudover forventer vi, at du
- har gode analytiske og kommunikative evner både på skrift og i tale
- har et grundlæggende eller solidt kendskab til ISO27000-serien
- har kendskab til og interesse for at sætte dig yderligere ind i NIS2
- har et nødvendigt blik for, hvad der skal til for, at krav i lovgivning og informationssikkerhedsstandarder bliver forankret i kommunens forskelligartede processer
- kan videreudvikle kommunens samlede ramme for informationssikkerhedsområdet
- kan håndtere flere samtidige opgaver uden at tabe overblikket og selvstændigt er i stand til at prioritere mellem dem
- er selvdreven.
Du skal være indstillet på at manøvrere i et komplekst organisatorisk og teknologisk landskab under konstant forandring.
Hvad kan vi tilbyde dig? Vi tilbyder et job med gode muligheder for at sætte dine kompetencer i spil, når Københavns Kommune skal styrke den tværgående informationssikkerhedsindsats. Vi prioriterer din løbende kompetenceudvikling højt. Vi har taget det hybride arbejde til os, og der er derfor rigtig gode muligheder for at få hverdagen til at hænge sammen i forhold til din livssituation.
Ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer ugentligt med familievenlige arbejdstider og flekstid. Løn forhandles efter overenskomst og kvalifikationer. Dit arbejdssted bliver Koncern IT, Borups Allé 177 i København.
Stillingen ønskes besat den 1. september 2025.
Vil du vide mere? Hvis du er interesseret og gerne vil høre nærmere, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator og faglig chef for databeskyttelse Nelli Schubert Jensen på 29 16 60 95, teamkoordinator og programleder for CISO-funktionen Tobias Aarsø Larsen på 20 31 05 79 eller CISO Klaus Wind på 23 32 70 97.
Søg via linket senest mandag den 7. juli 2025 Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.
Om Koncern IT Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at skabe en mærkbar forskel i Københavns Kommune. Vores mål er at gøre digitalisering enklere samt styrke grønnere og mere brugervenlige it-løsninger til gavn for hele København. Hver dag leverer vi stabil og sikker it-drift til over 45.000 medarbejdere. Læs mere på
koncernit.kk.dk.