”Tænder sidder ikke bare i munden – de sidder i mennesker” Voksentandplejen har en særlig forpligtigelse til og opgave med at sikre københavnere med forskellige former for funktionsnedsættelse forbyggende og behandlende tandpleje.
Voksentandplejen omfatter ca. 6700 borgere indenfor special-, social- og omsorgstandpleje.
Vores klinikker er fordelt rundt om i København på plejehjem, hospitaler, Mændenes Hjem og Kofoeds Skole med vores hovedsæde på det tidligere Rudolph Bergh Hospital på Tietgensgade lige over for Tivoli.
”Tandpleje er en holdsport” Vi kan vi tilbyde dig at blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab, som arbejder dedikeret for at hjælpe de svageste grupper i vores samfund og at øge ligheden i sundhed.
Du vil på vores arbejdsplads møde - Et arbejdsfællesskab, hvor du får mulighed for at udvikle dig såvel fagligt som personligt i et tværfagligt samarbejde
- Et arbejdsfællesskab, hvor vi løfter i flok og spiller hinanden gode
- Et godt arbejdsmiljø, hvor fællesskab, trivsel, humor og omsorg er vigtige værdier (grøn smiley fra Arbejdstilsynet november 2025)
- En moderne tandpleje, der arbejder med 3D-scannere, aftagelig og fast protetik, kirurgi, narkose, implantater m.m.
- En ambition om at være et fagligt fyrtårn inden for vores fagområder i en tandpleje i stadig udvikling
- Et arbejdsfællesskab, der prioriterer trivsel højt, og hvor vi altid har fokus på det gode samarbejde såvel internt i som eksternt med vores samarbejdspartnere i og på tværs af kommunen
Vi forventer, at du - er uddannet tandklinikassistent
- er initiativrig, fleksibel og mødestabil
- har lyst at arbejde med ældre, psykisk syge, fysisk handicappede og udsatte borgere
- trives en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver og funktioner
- er dygtig ved stolen og har styr på NIR
- har gode kommunikative evner og har en anerkende tilgang til vores patienter og til samarbejdet med dine kollegaer
- har en grundlæggende positiv indstilling til tilværelsen og dine medmennesker
Har du erfaring med kirurgi, kan det give mulighed for at blive en del af kirurgi-teamet og GA-teamet på Glostrup Hospital. Har du erfaring med reception/booking, kan det give mulighed for en kombinationsstilling med både kliniske og administrative opgaver/dage.
AOP-uddannelse er et værdsat plus.
Kørekort kategori B er en fordel, da vi fra vores base i Tietgensgade kører ud i vores fem elbiler på daglig basis.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse fra den 1. februar 2026 eller snarest herefter. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt i tidsrummet kl. 8.00-15.30 mandag-torsdag og kl. 8.00-15.00 fredag.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med udgangspunkt i dine kvalifikationer og den opgavevaretagelse, der aftales, og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Det er en del af Københavns kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling.
Vil du vide mere Du kan få nærmere oplysninger om stillingen hos nærmeste leder for klinikassistenterne i Voksentandplejen, program- og personaleleder Johan Poulsen på 27 10 69 10.
Yderligere oplysninger om arbejdspladsen findes på
Linkedin og
Københavns Kommunes hjemmeside.
Søg via linket senest søndag den 14. december 2025 Ansøgere, der bliver inviteret til jobsamtale, vil forventeligt få besked mandag den 15. december 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 17. december 2025 mellem kl. 9.00-15.00.