Erfaren og dedikeret oversygeplejerske til afsnit B1, Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde

fuldtid
Erfaren og dedikeret oversygeplejerske til afsnit B1, Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde
  • Psykiatrisk Center Sct. Hans
  • Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde

Motiveres du af ledelsesopgaver og ansvar? Vil du være med til at sikre den faglige udvikling af vores retspsykiatriske afsnit til gavn for patienten? Så læs med her!

Vi tilbyder et spændende lederjob på B1, som er ét afsnit i ”Udsigten” – et moderne psykiatrisygehus.

Vores patienter er oftest svært syge og sigtet for alvorlig (oftest personfarlig) kriminalitet, og hvor der tillige er begrænsninger i deres mulighed for at have kontakt til omverdenen. En del af patienterne er ikke tidligere kendt i psykiatrien og skal udredes og behandles.

Vi har en helt central opgave i at skabe et normaliserende miljø i forhold til mennesker, der er psykisk syge og ofte i krise.



Dine arbejdsopgaver Som oversygeplejerske skal du støtte og udvikle den enkelte medarbejder, den samlede personalegruppe og sikre, at fagligheden vedligeholdes og udvikles i forhold til de gældende beslutninger. Samtidig skal du sikre den gode trivsel i afsnittet.

I samarbejde med afsnittets overlæge bliver du ansvarlig for at lede udviklingen i afsnittet, sikre høj kvalitet og tilfredshed i patientforløbene.

Du bliver ansvarlig for:

  • personaleledelse og daglig drift.
  • ledelse og udvikling af sygeplejen.
  • at sikre, at medarbejderne kompetenceudvikles.
  • at opretholde et professionelt arbejdsmiljø.

Hvis du vil se mere af dagligdagen på Sct. Hans kan du følge med på vores instagram her: @psykiatrisk.center.scthans



Udsigtens optimale rammer I Psykiatrisk Center Sct. Hans’ retspsykiatriske afdeling (Afdeling R) har vi otte lukkede afsnit, to åbne afsnit og to opsøgende retspsykiatriske teams i henholdsvis Brøndbyøster og på Østerbro. Afdelingen har ingen akut modtagefunktion, og alle indlæggelser er planlagte og foregår i dagtimerne i hverdagene. Patienterne i Udsigten er i gennemsnit indlagt i fire år, og et flertal af patienterne fra dom til anbringelse.

Din arbejdsdag kommer til at foregå i helt nye faciliteter i Udsigten, der er designet til at opfylde behovet hos retspsykiatriske patienter. For eksempel er bygningen designet uden store hegn men i stedet med adgang til indre, grønne gårdhaver fra alle sengeafsnit. Og rehabiliterende aktiviteter i den store multisal og træningskøkkener er med til at give patienter medbestemmelse og indflydelse på hverdagen.



Hvorfor er stillngen spændende? Du får gode muligheder for at udvikle dine ledelseskompetencer i et velfungerende afsnit med høj faglighed, engagerede medarbejdere og god trivsel.

Du vil indgå i et en mindre oversygeplejerskegruppe i Afdeling R’s ledergruppe og i en større gruppe af oversygeplejersker og ledelser på tværs af hele Psykiatrisk Center Sct. Hans.

Vi tilbyder dig:

  • en erfaren mentor.
  • et introduktionsforløb, som matcher dine kompetencer og erfaringer.
  • udvikling og sparring i ledelsesrollen


Hvem er du? Vi søger en oversygeplejerskeder gerne har ledelseserfaring/-uddannelse og erfaring fra det psykiatriske speciale. Det er vigtigt for os, at du har gåpåmod og motiveres af opgaven – du ser, at dette er den oplagte mulighed for at sætte dit præg og få indflydelse, hvor det batter!

Det er desuden afgørende, at du har lyst til at lede og samarbejde i et miljø med forandringer.

Derudover søger vi dig, som:

  • sikrer god administrativ ledelse herunder håndtering af den daglige drift, god økonomistyring og overholdelse af budget.
  • er synlig, har overblik, sikrer kvalitet, udvikling og god klinisk sygepleje i praksis.
  • er anerkendende og respektfuld i alle dine relationer.
  • er god til at motivere både medarbejdere, patienter, pårørende og samarbejdspartnere.
  • kommunikerer dine ledelsesforventninger og følger op med feedback.


Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er på fuld tid.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område.

Tiltrædelse den 1. november 2025.



Har vi vakt din interesse? Er du nysgerrig på stillingen, eller har du spørgsmål til stillingen eller afsnittet, så kan du få mere at vide hos chefsygeplejerske Katia Brix Friis på 23340052 eller katia.brix.friis@regionh.dk.

Send en motiveret ansøgning, dit uddannelsesbevis og et CV via linket snarest muligt.

Ansøgningsfrist: D. 15. september 2025

Samtaler: Forventes afholdt d. 23. september 2025

Du kan læse om Psykiatrisk Center Sct. Hans og afdeling R på vores hjemmeside og høre mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.

Log ind