Erfaren økonom til Økonomiservice – Forskerservice-Økonomi

fuldtid
Erfaren økonom til Økonomiservice – Forskerservice-Økonomi
  • Syddansk Universitet

Om jobbet

Da det eksternt finansierede område er i stor vækst, søger vi en medarbejder til en nyoprettet AC-stilling. Stillingen skal være med til at styrke økonomistyringen vedrørende SDU’s eksterne forskningsfinansiering med fokus på kommercielt salg (indtægtsdækket virksomhed) og budgettering på ekstern virksomhed.

Stillingen er centralt placeret i Forskerservice-Økonomi, som er én af seks afdelinger i Økonomiservice med i alt ca. 75 medarbejdere. 

I Forskerservice-Økonomi varetager vi i dag opgaver inden for administration vedr. eksternt finansierede projekter med hovedvægt på controlling af projektregnskaber, analyser, rådgivning, support og projektledelse. Den nye stilling skal delvis have fokus på optimering og udvikling af indtægtsdækket virksomhed (IDV) og delvis have fokus på budgettering af eksternt finansierede virksomhed herunder personale-ressourcestyring.

Forskerservice-Økonomi er kendetegnet ved et højt fagligt vidensniveau, som gennem velfunderede procedurer og aktiv vidensdeling sikrer rettidig og korrekt afrapportering samt effektiv økonomistyring til alle niveauer på universitetet. Enheden bidrager aktivt til implementeringen af SDU’s Funding Strategi ved løbende at forbedre den administrative og digitale understøttelse af arbejdsprocesserne.

Vi er 13 ansatte fordelt på tre campusser i Odense, Sønderborg og Esbjerg. Stillingen er tilknyttet Odense.

Arbejdsopgaverne vil primært omfatte:

  • Optimering og udvikling af økonomistyringen for IDV 
  • Udarbejdelse og controlling af projektregnskaber vedrørende IDV
  • Sparring og rådgivning af interessenter
  • Løbende opdatering på gældende regler og krav inden for området
  • Bistå i den fortsatte udvikling af budgetterings- og planlægningsredskaber indenfor ekstern virksomhed
  • Bistå til Forskerservice-Økonomis fortsatte udvikling, herunder sparring, vidensdeling og optimering af processer
  • Kontrol og kvalitetssikring af budgetter og økonomiske data indenfor ekstern virksomhed til brug for intern rapportering

Om dig:

  • Du har en relevant uddannelse inden for økonomi og kendskab til IDV-området
  • Du har erfaring med at arbejde i en stor organisation som et universitet
  • Du ser stor værdi i sammenhængen mellem budget og regnskab
  • Du har et stort overblik og kan have mange bolde i luften
  • Du er en udpræget teamplayer, empatisk og god til at skabe relationer
  • Du er selvstændig, tager initiativ og følger opgaverne til dørs
  • Du har øje for forretningen, reglerne og er serviceminded
  • Du har en god teknologiforståelse 
  • Du sætter pris på godt sammenhold og gerne vil bidrage til den gode stemning på kontoret 

Om os:

SDU tilbyder dig et spændende og udfordrende job, hvor du bliver en del af en engageret afdeling i udvikling med fokus på service, legalitetskontrol, rettidige korrekte afrapporteringer og god økonomistyring ifm. med eksternt finansierede projekter. Du vil skulle samarbejde med de øvrige afdelinger i Økonomiservice og administrative enheder på SDU.

Forskerservice-Økonomi er kendetegnet ved en uformel omgangstone med højt til loftet og et godt arbejdsmiljø. Vi vægter god sparring og dialog højt i opgaveløsningen, og du får mulighed for at præge indhold og ansvar. Vi prioriterer kompetenceudvikling, både individuelt og sammen som afdeling. 

Du vil i Forskerservice-Økonomi opleve en stor grad af fleksibilitet og frihed, og vi forventer til gengæld engagement, samarbejde og vidensdeling.

Syddansk Universitet har ca. 20.000 studerende og 4.000 ansatte. Universitetet har uddannelse og forskning på 6 campusser fordelt i Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg, Slagelse og København. Universitetet har et årligt budget på omkring 4,5 mia. kr., hvoraf eksternt finansierede projekter udgør omkring 1.500 mio. kr.

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold

Fastansættelse med løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Jobbet er på gennemsnitligt 37 timer pr. uge, og der vil være mulighed for 2 faste hjemmearbejdsdage. Ansættelsesstedet vil være i Odense.

Ansættelse i løbet af efteråret. Ansøgningsfristen er 18.08.2025 og samtaler forventes afholdt i uge 35.

Yderligere information 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Forskerservice-Økonomi Annette Schøn Hansen, tlf. 65502957, mail: asha@sdu.dk

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Log ind