Erfaren medarbejder til løn og personaleadministration søges

fuldtid
Erfaren medarbejder til løn og personaleadministration søges
  • Dansk Socialrådgiverforening
  • Toldbodgade 19B, 1253 København K
Brænder du for løn, personaleadministration og strukturerede arbejdsgange? Har du lyst til at gøre en forskel i en organisation, hvor medlemmernes vilkår og rettigheder er i fokus? Så er det måske dig, vi leder efter! Om stillingen

Vi søger en dygtig og engageret medarbejder med stærke kompetencer inden for løn og personaleadministration, og som også har lyst til at bidrage til de mere HR-relaterede opgaver i vores organisation. Du får en vigtig rolle i at sikre den daglige drift af løn- og personaleprocesserne, og bliver en del af økonomiteamet, som – ud over dig – består af en faglig leder og to økonomimedarbejdere.

Du kommer til at arbejde selvstændigt og struktureret med lønkørsel, personaleadministration og HR-understøttelse, og du får mulighed for at præge udviklingen af vores administrative arbejdsgange og systemer.

Dine primære arbejdsopgaver:
  • Lønkørsel i Visma Løn for organisationens ca. 100 medarbejdere (månedslønnede, timelønnede)
  • Håndtering af interne henvendelser vedr. tidsregistrering i Visma Time, herunder administration og vejledning af ferie, barsel, sygdom og andre personalevilkår
  • Vedligeholdelse og udarbejdelse af ansættelseskontrakter og øvrige skabeloner til anvendelse i personaleadministrativ karakter
  • Support til ledelsen i personalespørgsmål spørgsmål (fx rekruttering, onboarding, offboarding)
  • Indberetninger og afstemning til SKAT, ATP, Danmarks Statistik m.fl.
  • Ansøgning om refusion ved sygdom, barsel m.m.
  • Ansvarlig for bogføring og afstemninger på alt, som relaterer til dit arbejdsområde med løn og personaleadministration
  • Løbende optimering af administrative processer og systemer
  • Månedlig afrapportering til ledelsen på lønprognose.
Vi forventer, at du:
  • Har solid erfaring med lønadministration – gerne i en overenskomstdækket organisation
  • Kender relevante love og regler, fx ferieloven, funktionærloven og databeskyttelsesforordningen (GDPR)
  • Har kendskab til personaleadministrative opgaver
  • Arbejder struktureret og kan overholde deadlines
  • Er serviceminded, tillidsskabende og trives med både rutineopgaver og nye initiativer

Vi er i gang med en modernisering af vores digitale infrastruktur, hvilket også gælder for løn- og HR-systemer. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til at arbejde med udvikling af området samtidig med den løbende drift, idet vi forventer at skifte løn- og tidsregistreringssystem til Zenegy, samtidig med at der skal ske en modning af det nyligt ibrugtagne HR-ON, så begge dele passer til os og vores størrelse.
Erfaring med denne form for udvikling og nævnte systemer vil blive foretrukket.

Vi tilbyder:
  • Et meningsfuldt job i en værdibaseret organisation
  • Gode kolleger og en hverdag præget af samarbejde og respekt
  • Mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde efter aftale
  • Pension, feriefridage og øvrige ansættelsesvilkår efter relevant overenskomst.
Om os

Dansk Socialrådgiverforening er en faglig organisation, der arbejder for at sikre gode løn- og arbejdsvilkår for vores medlemmer. Vi er engagerede i den offentlige debat og stolte af at støtte vores medlemmer både fagligt og politisk.

Ansøgning

Opstart 1. Oktober 2025.
Ansøg ved at sende en motiveret ansøgning samt CV.
Samtaler afholdes løbende og jobopslaget nedtages, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamlead for Økonomi, Ayse Gül Basoda, på telefon 24942273 eller mail agb@socialraadgiverne.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind