Vi er på udkig efter en erfaren, engageret og vedholdende leder med solid indsigt og viden indenfor 0-6 års området, der brænder for at udvikle og lede dagtilbud hen mod høj kvalitet. Og så synes du, at det er langt federe at stille spørgsmålene end det er at hvile i svarene.
Himmelblå er et integreret dagtilbud med ca. 216 børn og 55 medarbejdere, fordelt på 2 matrikler (mælkevejen og Nordlyset), hvoraf hver afdeling har en pædagogisk leder, hvilket betyder, at du skal kunne lede ledere. Mælkevejen står foran en udvidelse med 2 børnegrupper i 2027, hvor børnetallet stiger til samlet ca. 245.
I afdeling Nordlyset har vi desuden 6 basispladser, som er et inkluderende tilbud for børn der har brug for ekstra støtte, men som profiterer af at være på almenområdet.
Himmelblå er et dagtilbud med mange tosprogede børn, der kalder på et målrettet arbejde med høj kvalitet omkring sprogstimulering og et tæt forældresamarbejde.
I Glostrup Kommune er det besluttet, at alle medarbejdere skal igennem et ICDP-forløb, som bidrager til at styrke relationskompetencen. Netop dette gør dig særligt glad at læse, da du tror på, at det udviklingsstøttende samspil er fundamentet hvorpå alt andet bygger.
Vi har erfaret, at engagement, faglighed og organisatorisk medlemskab er afgørende, når vi skal lykkes som arbejdsfællesskab med at holde fokus på det vi er her for - en proces vores ledelsesteam skal stå i spidsen for at drive og videreudvikle.
Om jobbet
Den nye leder skal varetage det overordnede strategiske, økonomiske og ledelsesmæssige ansvar, som udmøntes i et tæt og forpligtende samarbejde med henholdsvis bestyrelse og forvaltning. Lederen skal sætte retning og i tæt samarbejde med de pædagogiske ledere bidrage til fortsat kvalitetsløft af institutionen. Lederen skal ligeledes bidrage med at løfte kvaliteten af dagtilbud på tværs af Glostrup Kommune i et professionelt læringsfællesskab med de øvrige 7 dagtilbudsledere og have fokus på det strategiske arbejde med at omsætte områdets politiske mål og værdier.
I Glostrup bliver du også en del af den fælles ledergruppe på tværs af hele kommunen, hvor vi tilbyder ledelsessparring, og du vil blive en del af et tværgående ledernetværk. Vi er en mindre kommune, hvor vi er optaget af at være fælles om opgaveløsningen og tæt på kerneopgaven.
Om dig
Du formår at lede på sunde balancer mellem rettigheder og forpligtelser, tvivl og tydelighed, retning og afstikkere, sund skepsis og stor begejstring, og du er rundhåndet med det hele. Du stiller krav om følgeskab, til gengæld reflekterer du jævnligt over, hvorvidt din ledelse er et følgeskab værdigt.
Du er ambitiøs på børnenes vegne, og du motiveres af at hoppe over hvor gærdet er højest, til gengæld behøver du ikke kunne jonglere med et utal af bolde eller være robust udover det sædvanlige.
Nedenstående udsagn passer godt på dig:
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat med tiltrædelse den 1. december 2025 eller snarest muligt.
Ansættelsesproces
Deadline for ansøgning er tirsdag den 21.oktober 2025 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 23. oktober 2025 og 2.samtale onsdag 29. oktober 2025. Begge dage om eftermiddagen/aftenen.
Vil du vide mere?
Kontakt konstitueret leder for Dagtilbud Birgitte Jacobsen 42 77 77 36 eller via mail birgittte.jacobsen@glostrup.dk eller Carina Nielsen, Carematch rekruttering på mail cn@carematch.dk