Erfaren lagermedarbejder – Herning

fuldtid
Erfaren lagermedarbejder – Herning
  • Luxo Living A/S

Har du erfaring med lagerarbejde og brænder du for en hverdag med struktur, samarbejde og ansvar? Hos Luxo Living i Herning søger vi en engageret og stabil lagermedarbejder til en fast fuldtidsstilling. Vi leder efter dig, der har hænderne godt skruet på og gerne har erfaring med Microsoft Dynamics 365 Business Central. 

Om stillingen 
Du bliver en del af vores lagerteam, hvor vi har fokus på kvalitet, godt humør og et stærkt fællesskab. Dine primære opgaver vil være: 

  • Pluk og pak af ordrer til vores webshopkunder 

  • Modtagelse og registrering af varer 

  • Lageropfyldning og vareflyt 

  • Opdatering og vedligeholdelse af varedata 

  • Generel orden og statusopgaver på lageret


Vi forventer, at du: 

  • Har erfaring med lagerarbejde, gerne fra e-handel 

  • Har kendskab til Microsoft Dynamics 365 Business Central eller lignende ERP-system 

  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver 

  • Er mødestabil og trives i et team 

  • Er effektiv og kvalitetsbevidst – også når tempoet er højt 

  • Har en positiv indstilling og bidrager til en god stemning 

Vi tilbyder 

Vi tilbyder en fast fuldtidsstilling på vores lager i Herning, hvor du bliver en del af et engageret team med godt sammenhold og en uformel omgangstone. Lagerteamet består i dag af tre faste medarbejdere, og i travle perioder – som for eksempel november og december – får vi hjælp fra vikarer.

Ansøgning
Hvis du kan se dig selv i rollen som lagermedarbejder hos Luxo Living, så send dit CV til job@luxoliving.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på samme adresse. 

  • Opstart: Efter aftale
  • Arbejdssted: Herning
  • Ansøgningsfrist: Løbende

Om Luxo Living

Luxo Living blev grundlagt i 2007 med en passion for boligindretning og et ønske om at tilbyde et inspirerende udvalg af designprodukter. I dag er vi en ren onlinebutik, hvor vi præsenterer et bredt sortiment af interiør og møbler fra både anerkendte brands og nye designere. 

Vi er altid opdateret på de nyeste boligtrends og leverer hurtigt og sikkert direkte til din dør. Kundeservice er kernen i vores forretning, og vi stræber efter at give vores kunder en enestående oplevelse hver gang. 

Log ind