Har du lyst til at gøre forskel i hverdagen for udsatte unge med komplekse sociale problemer? Og har du erfaring med at støtte unge i at skabe meningsfulde forandringer i eget liv? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om stillingen
Vi søger en erfaren pædagog eller socialrådgiver, som vil være en del af vores team af kontaktpersoner. Som kontaktperson får du kontaktpersonansvar for 4-5 unge beboere i alderen 18-29 år, der lever med sociale udfordringer som psykisk sårbarhed, aktivt rusmiddelbrug, tidligere anbringelser, kriminalitet, manglende kontakt til det etablerede system og et skrøbeligt socialt netværk.
Du vil spille en central rolle i at skabe trygge rammer og støtte den enkelte unge i at opnå større selvstændighed og deltagelse i samfundet.
Om Ungeherberget Sporsløjfen
Ungeherberget Sporsløjfen er beliggende på Østerbro i København og drives i henhold til Servicelovens §§ 110 og 85a med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Vi er en del af WeShelter og tilbyder 24 pladser til unge, som har brug for en base og socialfaglig støtte.
Vi arbejder ud fra de anerkendende tilgange KRAP og Low Arousal, og vi vægter en kultur, hvor respekt, tillid og inddragelse er i højsædet. Vi arbejder opsøgende og tæt sammen med beboerne for at skabe samarbejder, der giver mening for den enkelte.
Vi er åbne for nye idéer og ønsker at udvikle os sammen med dig.
Som kontaktperson er dine primære opgaver
· At være opsøgende og have daglig kontakt med beboerne
· At koordinere indsatsen mellem den enkelte beboer og samarbejdspartnere såsom kommuner, jobcentre, psykiatri, rusmiddelscentre og uddannelsesinstitutioner
· At motivere og støtte beboerne til meningsfulde forandringer i deres liv
· At forebygge og håndtere konflikter med anvendelse af Low Arousal
· At varetage skriftlig dokumentation som en integreret del af det daglige arbejde
· At håndtere praktiske opgaver på herberget, herunder rengøring
Vi forventer, at du
· Har uddannelse som pædagog eller socialrådgiver
· Har erfaring med målgruppen og komplekse sociale problemstillinger
· Møder husets beboere med rummelighed og respekt
· Kan arbejde struktureret, fleksibelt og med en anerkendende tilgang
· Er stærk relationelt, og kan skabe tillid og motivation hos unge
· Er opsøgende i kontakten med vores beboere
· Tør udfordre og bidrage med nye perspektiver
Vi tilbyder dig
Stillingen er en fuldtidsstilling, minimum 32 timer om ugen med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med SL eller DS. Du vil indgå i et fireugers rul, hvor du i løbet af perioden arbejder 5-7 aftener samt hver fjerde weekend, hvoraf tre aftener ligger i arbejdsweekenden. Der afholdes faste personalemøder og supervision, og der er gode muligheder for kompetenceudvikling gennem relevante uddannelser og kurser.
Vi ønsker stillingen besat fra den 1. december 2025, eller snarest muligt derefter.
Hvis du ønsker at søge stillingen, bedes du sende en motiveret ansøgning med dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse samt angivelse af referencepersoner elektronisk til job@rg60.dk senest søndag den 26. oktober 2025. Samtaler afholdes onsdag den 29. oktober 2025 og eventuelt fredag den 31. oktober 2025. Ved samtalerne deltager både forstander og medarbejdere.
For yderligere information kan du besøge vores hjemmeside www.rg60.dk og www.hjemloes.dk eller kontakte os telefonisk:
Forstander Thommi Nielsen på telefon 42 49 60 65
Arbejdsmiljørepræsentant og socialrådgiver Sara Emilie Madsen på telefon 23419092