Erfaren konsulent til programmet for Dannelse af Region Østdanmark

fuldtid
Erfaren konsulent til programmet for Dannelse af Region Østdanmark
  • Region Hovedstaden
  • Kongens Vænge 2A, 3400 Hillerød
Vil du med helt ind i kernen af en af Danmarkshistoriens største offentlige fusioner? Trives du med alsidige og foranderlige opgaver i spændingsfeltet mellem politik, strategi og en kompleks opgaveportefølje? Så søger Region Hovedstadens program for dannelse af Region Østdanmark en erfaren konsulent til reformarbejdet.

Regeringen og aftalepartierne præsenterede den 15. november 2024 ‘Aftale om Sundhedsreform 2024’. Aftalen er indgået i forlængelse af regeringens reformudspil af 18. september 2024 om ‘Sundhed tæt på dig’. Ønsket med en sundhedsreform er at skabe et stærkt og balanceret sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne. For Region Hovedstaden omfatter sundhedsreformen ud over de opgaver der ligger i reformen også sammen med Region Sjælland at danne det nye Region Østdanmark.

Sammenlægningen af de to nuværende regioner til den nye Region Østdanmark med over 60.000 medarbejdere fordelt på en stor geografi, mange hospitaler og virksomheder og en fælles administration er en stor og kompleks opgave.

Arbejdet med dannelsen af Region Østdanmark er organiseret i et program, der ledes af en programledelse, og som organisatorisk er forankret i Sekretariatet i Center for Økonomi. Hovedformålet med programmet for dannelse af Region Østdanmark er at forberede, planlægge og gennemføre en sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland til en samlet østdansk region med fælles politisk og administrativ ledelse, som bidrager til den samlede vision og det samlede formål med sundhedsreformen.

Om stillingen
Grundet programmets størrelse og kompleksitet er der brug for et team omkring programledelsen bestående af generalister, der har stærke kompetencer inden for styring- og projektledelse, og som kan hjælpe med at eksekvere beslutninger, lave tids- og leveranceplaner mv.

De primære opgaver bliver udover at støtte programledelsen i programmets daglige drift samt at have den overordnede koordinerende opgave for et eller flere strategiske indsatsområder relateret direkte til sundhedsreformen. Dine opgaver omfatter:

  • Udarbejdelse (og opfølgning på) tids- og leveranceplaner
  • Programkoordinering og -udvikling
  • Strategisk porteføljestyring
  • Sekretariatsbetjening af de strategiske og operationelle styregrupper samt øvrige fora
  • Udarbejdelse af sagsfremstillinger til politisk niveau og relevante direktørfora
  • Kommunikation
  • Interessenthåndtering
  • Analyser og dataindsamling
Om Center for Økonomi
Vi er et stort tværgående koncerncenter med ca. 340 medarbejdere med forskellige fagligheder og opgaver. Centeret faciliterer regionens overordnede økonomiske prioriteringer og forvalter et årligt budget på ca. 44 mia. kr. Centret er bindeled mellem ministerium, regionsråd og regionens hospitaler, virksomheder og centre på økonomiområdet. Vi arbejder med beslutningsoplæg og analyser, budgetlægning, systemudvikling og sundhedsdata til hospitalerne og huser en af Danmarks største indkøbsafdelinger.

Centerledelsen består af en økonomidirektør og syv enhedschefer

Om dig
Du har en samfundsfaglig uddannelse som f.eks. cand.scient.pol, cand.scient.adm, cand.polit eller lignende, og du har flere års erfaring fra arbejde i politiske organisationer og større, tværgående projekter. Du kan håndtere bestillinger i en til tider travl hverdag, og du har evnen til at skabe overblik og koordinere mange bolde på tværs. Du har indgående kendskab til politisk betjening og direktions- og ledelsesbetjening.

Som person har du solide samarbejdsevner, og du er dygtig til og forstår væsentligheden af at opbygge relationer på tværs af organisationen. Du har gode analytiske og kommunikative evner, og du har godt humør i en travl hverdag, som kan byde på forandringer

Vi kan tilbyde:

  • -At være med i maskinrummet i en af danmarkshistoriens største fusioner
  • En spændende stilling på et område, der har stort politisk bevågenhed
  • Stort strategisk ansvar i tæt samarbejde med direktionen
  • Høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen
  • En spændende hverdag i en organisation, der vægter trivsel, psykologisk tryghed og faglig udvikling højt
Løn- og ansættelsesforhold
Du fastansættes jf. gældende overenskomst og forventeligt som konsulent- eller specialkonsulent (indplacering efter anciennitet og forhandling) fra 1. august 2025. Arbejdstiden er 37 timer med mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen. Det forventes dog, at mødeaktiviteter kan kræve fysisk fremmøde i skiftende omfang.

Du bliver en del af programteamet i Sekretariatet i Center for Økonomi med fast arbejdsplads på Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød og med direkte reference til teamleder Mads Dupont og Sekretariatschef Signe Birck Müller.

Ansøgningsfrist
Ansøgere til stillingen bedes sende CV og en motiveret ansøgning senest den 12. juni 2025. Stillingen er til besættelse 1. august 2025.

Vi forventer at holde samtaler mandag den 16. juni og fredag den 20. juni.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte programleder Mads Dupont på mads.dupont@regionh.dk eller 20545319.

Log ind