Vil du med ind i maskinrummet af en af Danmarkshistoriens største indkøbsfusioner? Trives du med alsidige og foranderlige opgaver i spændingsfeltet mellem at sikre sikker drift og styring i en af Danmarks største indkøbsafdelinger og samtidig være med til at skabe grundlaget for fusionen af to store indkøbsafdelinger i Region Sjælland og Hovedstaden? Hvis ja - så søger vi en erfaren konsulent til at understøtte arbejdet med fusionen af indkøbsafdelingerne i Region Hovedstaden og Sjælland. Om stillingen Koncernindkøb i Region Hovedstaden er allerede en af Danmarks største indkøbsafdelinger. Frem mod fusionen skal vi både sikre daglig drift og styre en omfattende og kompleks fusion af Region Hovedstadens og Sjællands indkøbsafdelinger. Derfor søger vi en erfaren konsulent, som kan understøtte ledelsen i Koncernindkøb med at sikre fremdrift og udvikling på tværgående projekter og opgaver. Det er en ny stilling, og opgaverne og rammerne er du derfor selv med til at definere og udvikle i tæt samarbejde med ledelsen i Koncernindkøb.
Nedenstående er eksempel på opgaver.
- Drive og understøtte tværgående projekter og opgaver i Koncernindkøb
- Bidrage til fusionsarbejdet i tæt samarbejde med Region Hovedstadens og Sjællands fælles fusionsprojektkontor.
- Styrke intern og ekstern kommunikation generelt, herunder intranet, LinkedIn og lign.
- Videreudvikle kompetenceudviklingsprogrammet for Koncernindkøb herunder indkøbsakademiet
- Understøtte ledelsen i Koncernindkøb med løbende ad hoc-opgaver og projekter
Om dig Du er generalist, og vi kræver ikke en indkøbsfaglig baggrund. Du har en længerevarende uddannelse som f.eks. cand.merc., cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.polit. eller lignende, og du har flere års erfaring fra arbejde i politiske organisationer eller store private virksomheder med større og tværgående projekter. Du kan håndtere opgaver i en til tider travl hverdag, og du har evnen til at skabe overblik og koordinere mange bolde på tværs.
Som person har du solide samarbejdsevner, og du er dygtig til og forstår væsentligheden af at opbygge relationer på tværs af organisationen. Du har gode analytiske og kommunikative evner, og du har godt humør i en travl hverdag, som kan byde på forandringer.
Vi lægger vægt på, at du
- Er nysgerrig på, hvordan reformen påvirker indkøb og indkøbsaftaler herunder de nye sundhedsråd.
- Er analytisk – tør stille skarpe spørgsmål, og evner at omsætte svar, data og indsigter til klare oplæg og notater
- Er initiativrig og kan drive og koordineretværgående opgaver og processer og følge dem til dørs i god dialog med kollegaer og vores samarbejdspartnere
- Evner at opbygge og vedligeholde samarbejdsrelationer på tværs af fagligheder
- Tænker og gennemfører kommunikation både skriftligt og mundtligt – og kan tilpasse budskaber til forskellige målgrupper
- Er selvkørende, og hviler i at der ikke er en fast og veldefineret struktur og ramme
- er nysgerrig, forstår organisatoriske sammenhænge og kan se muligheder for udvikling og forbedring.
Vi tilbyder: - En unik mulighed for at være med i maskinrummet i en af Danmarks største indkøbsorganisationer, som er knap 90 medarbejdere.
- Tæt samarbejde med indkøbschefen og ledelsen i Koncernindkøb og udvikle indkøb og forsyning i en endnu mere strategisk retning
- Høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen
- Et hold dygtige og engagerede kollegaer, der udgør en af Danmarks største og mest professionelle indkøbsafdelinger i et stærkt fagligt miljø, hvor vi sætter kompetenceudvikling hos den enkelte højt.
- En arbejdsplads med hjælpsomme og positive kollegaer der alle sætter pris på godt humør og en mulighed for at få gavn af dit synspunkt og erfaring. Vi har en uformel omgangstone, som hjælper til, at vi sammen når vores mål om ”mere sundhed for pengene på en bæredygtig måde”.
Hvem er vi? – Et stærkt fællesskab i en af Danmarks største indkøbsafdelinger Region Hovedstadens Koncernindkøb er en enhed i Center for Økonomi, og er en af Danmarks største indkøbsafdelinger. Med årligt ca. 120 udbud, over 1.800 kontrakter og et samlet indkøbspotentiale på ca. 9 mia. kr., har vores arbejde direkte betydning for både patienter, grøn omstilling og økonomien i sundhedsvæsnet.
I Koncernindkøb er vi er ca. 95 engagerede medarbejdere fordelt på 4 sektioner: Strategisk Indkøb I & II, Grønne og Innovative indkøb, samt Kontrakter & Forretningsstøtte. Stillingen vil være placeret i Sektion for Grønne og innovative indkøb med reference til sektionschef Dorte Feldborg.
Løn- og ansættelsesforhold Du fastansættes jf. gældende overenskomst (indplacering efter anciennitet og forhandling) og arbejdstiden er 37 timer med mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen. Det forventes dog, at mødeaktiviteter kan kræve fysisk fremmøde i skiftende omfang.
Din arbejdsplads vil være Koncernindkøb i Center for Økonomi på Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød
Ansøgningsfrist Ansøgere til stillingen bedes sende CV og en motiveret ansøgning senest den 25.11.2025. Stillingen er til besættelse 5. januar 2026 eller hurtigst muligt.
Vi forventer at holde løbende samtaler.
Yderligere oplysninger Hvis du vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte sektionschef Dorte Feldborg på
dorte.feldborg@regionh.dk eller tlf. 24823959 eller indkøbschef Jens Brøndberg på
jens.broendberg@regionh.dk eller tlf. 24633303.