Brænder du for at sikre vellykkede udviklingsopgaver i en politisk ledet organisation? Har du solid praktisk erfaring med strategisk implementering og projektledelse – og kan du navigere i et miljø med forskellige fagligheder og kompetencer? Så har vi brug for dig.
Vi søger en medarbejder, som vil få en central koordinerende rolle ift. udviklingen mod en styrket praksissektor set i lyset af sundhedsreformen. Du vil skulle arbejde tæt sammen med både ledelsen, kolleger på tværs af organisationen og samarbejdspartnere for at sikre effektiv eksekvering og koordinering af indsatser, der skaber værdi på både kort og lang sigt. Du skal derfor være relations opbyggende i din tilgang og have blik for vigtigheden i at vide, hvornår hvilke fagligheder og kompetencer skal involveres. Du vil indgå i et mindre team, hvor vi sammen arbejder med at udvikle praksisområdets roller og opgaver i det nære sundhedsvæsen.
Arbejdet er kendetegnet ved spændende og komplekse opgaver i et til tider højt tempo, hvor vi hjælper og søger sparring hos hinanden, løser opgaver på tværs og får ting til at ske. Uanset opgaverne, er det derfor helt essentielt, at du har en imødekommende samarbejdsstil og blik for solid procesplanlægning. Du skal trives i en hverdag, hvor opgaverne kan være forskelligartede og hvor dagsordener hurtigt kan skifte. Derfor er det vigtigt, at du evner at bevare overblikket, udviser fleksibilitet og kan holde fokus på helheds- og sammenhængstænkning.
Arbejdsopgaverne vil blandt andet omfatte: - Koordinering og ledelse af projekter og opgaver relateret til sundhedsreformen.
- Koordinering af dagsordensudsendelser, økonomiafrapportering og lign.
- Udvikling og gennemførelse af initiativer, der involverer relevante interessenter og skaber merværdi.
- Aktiv formidling og kommunikation af projekternes fremdrift til interessenter og beslutningstagere.
- Strategisk rådgivning og sparring på tværs af organisationen.
- Udarbejdelser af dagsordner, referater, høringer, beslutningsoplæg, input til presse og meget andet.
- Understøtte den kommende udvikling af praksissektoren i forbindelse med implementeringen af sundhedsreformen.
Om dig: - Du har en relevant akademisk uddannelse (fx cand.merc., cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.scient.san. publ. eller lign.)
- Du har flere års erfaring med projektledelse og udvikling i en politisk ledet organisation.
- Du har også gode generalistkompetencer
- Det er en fordel, men ikke et krav at du har erfaring og kendskab til sundhedsområdet og meget gerne praksissektoren.
- Du kan lede relationer, opgaver og processer selvstændigt og af høj faglig kvalitet
- Du vil bidrage til det gode kollegaskab i vores team, hvor vi interesserer os for hinanden og både griner og taler fagligt sammen.
- Du har gode personlige kommunikative og processuelle evner og er skriftlig stærk
- Du har en god situationsfornemmelse og et blik for at både små og store opgaver er betydningsfulde
- Du er god til at overholde tidsfrister og har sans for processer og systematik
- Du er god til at skabe relationer og kan samarbejde med kolleger på tværs af Region Hovedstaden
Om os Center for Sundhed varetager den overordnede strategiske planlægning og udvikling af sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden. Vi understøtter regionsrådet og koncerndirektionen og arbejder tæt sammen med blandt andet hospitaler, kommuner og praksisydere for at skabe gode og effektive forløb for patienterne. Centret har ca. 220 medarbejdere. Centerets medarbejdere er fordelt på forskellige lokationer, men de fleste er samlet på Regionsgården i Hillerød, som også bliver dit arbejdssted.
Hvad kan vi tilbyde En hverdag hos os er kendetegnet ved spændende og lærerige arbejdsopgaver med engagerede og hjælpsomme kolleger. Vi løser vigtige opgaver for vores fælles sundhedsvæsen, og vi prioriterer at skabe gode rammer for både personlig og faglig udvikling; alt sammen i god balance med familie- og privatliv. Det handler nemlig om liv – et godt arbejdsliv.
Ansøgningsprocedure Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og relevante bilag, herunder eksamensbeviser senest den 23. april 2025.
Der holdes samtaler mandag den 28. april 2025.
Yderligere oplysninger Forventet tiltrædelsesdato 1. juni 2025.
Løn og vilkår efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte enhedschef for praksisadministration Line Sønderby Christensen på 21733105.