Erfaren konsulent med stærk projektledererfaring til udviklingsindsatser til Enheden for Forskning, Innovation og Digitalisering på Herlev og Gentofte Hospital

fuldtid
Erfaren konsulent med stærk projektledererfaring til udviklingsindsatser til Enheden for Forskning, Innovation og Digitalisering på Herlev og Gentofte Hospital
  • Bornholms Hospital
  • Ullasvej 8
Vil du omsætte strategi til handling og drive projekter, der skaber reel værdi for patienter og hospitalet? I Enheden for Forskning, Innovation og Digitalisering får du en central rolle i arbejdet med at drive større udviklings- og implementeringsprojekter, der styrker hospitalets digitale og organisatoriske udvikling - og sikrer, at indsatser bliver omsat til konkrete resultater i praksis.

Om os
Enheden for Forskning, Innovation og Digitalisering er forankret i stabsområdet for Kvalitet, Sammenhæng og Udvikling.

Enheden arbejder målrettet med at samskabe og implementere løsninger, der understøtter hospitalets strategiske mål og daglige drift, med særlig fokus på digital transformation, arbejdskraftfrigørelse og bæredygtighed.

Vi er et tværfagligt og ambitiøst team, der samarbejder tæt med klinik, stabsfunktioner, patienter og eksterne partnere. Hos os får du mulighed for at omsætte behov og viden til løsninger, der skaber reel værdi for patienter, klinikere og samfundet.

Hospitalets kommende strategi sætter retning for de næste års udvikling, hvor fokus er på bedre og mere fornuftig brug af ressourcer samt et medmenneskeligt sundhedsvæsen for både patienter og medarbejdere. Enheden bidrager desuden aktivt til implementeringen af den nationale sundhedsreform, hvor målet er at styrke sammenhæng, kvalitet og nærhed i sundhedsvæsenet.

Om stillingen
Du får ansvar for at planlægge, drive og følge op på projekter og tværgående initiativer i tæt samarbejde med kollegaer i staben, de kliniske afdelinger og eksterne partnere.
Opgaverne spænder fra projektledelse i komplekse udviklingsforløb som f.eks. fremtidens ambulatorium til implementering af forskningsresultater, digitale løsninger og organisatoriske forbedringer. Du bliver en nøgleperson i at sikre fremdrift, koordinering og effekt - og at resultaterne kan forankres og skaleres i praksis.

Stillingen omfatter også driftsnære opgaver som blandt andet ledelsesbetjening, sekretariatsbetjening, sagsfremstilling, systematisk opfølgning og koordinering på tværs af hospitalet samt videndeling af erfaringer og resultater. Du bidrager desuden til at sikre udvikling, struktur og kvalitet i enhedens arbejdsprocesser og understøtter en løbende erfaringsudveksling mellem projekter, kollegaer og øvrige samarbejdspartnere.

Om dig
Vi søger en erfaren konsulent, der kan skabe fremdrift, struktur og engagement i tværfaglige samarbejder. Du forstår, at succesfuld projektledelse i et hospitalsmiljø handler om mennesker, kultur og forandring - ikke kun om planer og leverancer.
Du trives i komplekse og foranderlige miljøer, kan tænke strategisk og handle praktisk, og du formår at navigere sikkert i en politisk ledet organisation. Du evner at skabe ejerskab i teams, identificere risici og understøtte implementering og forankring af løsninger, der skaber reel værdi i klinisk praksis.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse - gerne suppleret med certificering i projektledelse
  • Har dokumenteret erfaring med at lede større udviklings- og implementeringsprojekter i komplekse organisationer
  • Har indsigt i eller erfaring fra sundhedsvæsenet, gerne med fokus på udvikling og forandring
  • Kan bevare overblikket, hurtigt sætte dig ind i komplekse problemstillinger og skabe fremdrift i samarbejde på tværs
  • Er dygtig til at skabe tillid, forventningsafstemme og samarbejde med både politiske, administrative og sundhedsfaglige aktører
  • Arbejder analytisk, struktureret og målrettet og trives med selvstændigt ansvar
  • Er en tydelig og engageret kommunikatør - både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
Ansøgningsfrist: den 1. november 2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 45-47. Vi afholder 2 samtaler inklusiv en case i 2. runde.
Vi har kontor på Gentofte Hospital, men der vil også være mødeaktivitet på Herlev Hospital og på omkringliggende hospitaler - og hos eksterne samarbejdspartnere.

Vil du vide mere?
Kontakt enhedschef Henriette Raaschou, tlf. 29 28 51 18, hvis du har spørgsmål til stillingen.


Log ind