Enghave Remise søger en struktureret og erfaren køkkenmedarbejder til at skabe sunde måltidsoplevelser for vores børn både nu og i fremtiden i et nyt køkken. Vi er i øjeblikket genhuset i Scandiagade 102, 2450 København SV, hvor vi midlertidigt ikke har et produktionskøkken. Frem til sommeren 2026 har vi derfor en madordning med et eksternt firma, som leverer frokosten dagligt.
Når vi flytter tilbage til vores egen institution på Enghavevej 88, 2450 København SV i sommeren 2026, vil alt være nyt – herunder et nyt, fuldt udstyret køkken. Køkkenpersonalet vil herefter selv stå for tilberedning af maden til børnene hver dag.
Om os Enghave Remise er et integreret hus med tre børnehavegrupper og fire vuggestuegrupper.
Vi har stort fokus på børns trivsel, sundhed og gode måltidsoplevelser og ser køkkenet som en vigtig del af børnenes hverdag.
Dine opgaver (i den nuværende periode) - Bestilling af frokost fra leverandør
- Modtagelse og servering af mad til stuerne
- Klargøring af eftermiddagsmad/frugt
- Varebestilling
- Opvask og rengøring af køkkenet efter måltider
Vi søger dig, som - Har erfaring fra køkkenarbejde – gerne som ernæringsassistent
- Er stabil, struktureret, selvstændig og ansvarsbevidst
- Har overblik og kan lide at arbejde i en hverdag med børn
- Ser hygiejne, orden og kvalitet som en naturlig del af arbejdet
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.
Arbejdstiden ligger ca. mellem kl. 7.30-15.00. Ansættelse den 1. marts 2026 eller anden dato efter aftale.
Mere information Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Betina Öztürk på 51 85 04 76 eller
qh3z@kk.dk.
Søg via linket senest fredag den 30. januar 2026