Kan du bevare overblikket, når organisationen ændrer sig, og IT-systemerne skal følge med?
Er du i stand til at oversætte organisatoriske ændringer og behov til et sprog, der taler ind i konkrete fagsystemer?
Og trives du i en stor offentlig organisation med politiske dagsordner og mange interessenter? Så er det dig, vi har brug for i Afdeling for Mobility.
Digitaliseringen i Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsforvaltning er inde i en rivende udvikling. Et øget fokus på digitalisering stiller stigende krav til medarbejdere på sundheds- og omsorgsområdet, hvor Center for Digitalisering spiller en central rolle i at sikre, at forvaltningen tages i hånden, både i den daglige drift, og når nye systemer og funktioner ser dagens lys.
Om os Center for Digitalisering er placeret i Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsforvaltning. Vi er ca. 70 dygtige og engagerede medarbejdere, der er fordelt på fire afdelinger. Du bliver ansat i teamet for De Digitale Fællessystemer, der er placeret i Afdeling for Mobility med ca. 15. ansatte. Teamet varetager forvaltningens mere end 10.000 ansattes interesser på alle kommunens fælles IT-Systemer, der blandt andet tæller Microsoft 365-platformen, ESDH (eDoc og F2) og Digital Post.
Om stillingen Der er tale om en stilling, hvor du som IT-specialist kommer til at bevæge dig i et komplekst krydsfelt mellem tekniske detaljer, drift- og vedligehold, licenshåndtering samt strategi og politik. Du bliver en del af et fagligt stærkt team i Afdeling for Mobility.
Du vil som IT-specialist indgå i understøttelse af den daglige drift, udvikling, licensstrategi og løbende optimering af kommunens fællessystemer med forvaltningen for øje i samarbejde med teamets øvrige medlemmer. Teamets portefølje tæller i skrivende fem fællessystemer og tilhørende vejledernetværk bestående af medarbejdere fra centralforvaltning, plejehjem, bydækkende enheder m.m.
Som IT-specialist skal du i samarbejde med teamets øvrige medlemmer i teamet blandt andet understøtte
- drift- og vedligeholdelse af forvaltningens fællessystemer (særligt vores ESDH-system eDoc og Microsoft 365-platform)
- fejlfinding og test i forbindelse med opdateringer i samspil med kolleger og vejledere
Dine primære ansvars- og arbejdsopgaver - at hjælpe med varetagelse af den daglige drift og optimering af vores fællessystemer og dertilhørende licenser, så de afspejler forvaltningens behov – heriblandt implementere organisationsændringer på tværs af systemer
- udvikle, implementere og drifte forvaltningens licensstrategi for relevante fagsystemer – særligt Microsoft 365
- sikre gode samarbejdsrelationer på tværs af vejledernetværk i samarbejde med kolleger og relevante systemejere
Om dig - har erfaring med IT og gerne i en offentlig/kommunal kontekst
- har erfaring med ESDH-systemer (fx eDoc og F2) og driften af disse er en fordel
- har kendskab til Microsoft 365-platformen og licensstyring af denne
- trives i rollen som brobygger mellem forretningen og det digitale maskinrum
- kan lide at arbejde med både tekniske og organisatoriske udfordringer
- er i stand til at løse opgaver selvstændigt og sammen med kolleger
- har gode færdigheder inden for Microsoft Excel
Vi tilbyder - et udfordrende og spændende job i en stor organisation med højt til loftet
- engagerede samarbejdspartnere fordelt i hele organisationen
- en dagligdag præget af højt tempo, skarpe deadlines, godt humør, engagement og en uformel omgangsform
- kompetente og erfarne kolleger, der gerne samarbejder og deler viden
- gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- en sund arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, fokus på trivsel, sociale aktiviteter, flekstid, kantine- og frugtordning
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen driver blandt andet kommunens hjemmepleje, plejehjem, sundhedshuse og en lang række bydækkende tilbud, der kredser om borgernes sundhed, primært borgere over 65 år.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er 37 timer om ugen og til besættelse snarest. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og afhængig af erfaring og kvalifikationer. Vi ønsker, at du kan tiltræde senest den 1. november 2025. Ansættelsesstedet er på Borups Allé 41 i København N.
Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dzenita Omeragic på 27 22 77 99.
Søg via linket senest tirsdag den 16. september 2025 Samtaler finder sted løbende i uge 39.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Vores hverdag handler om mennesker.
Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.