Erfaren indkøber til IT-distributør i fuld fart

fuldtid
Erfaren indkøber til IT-distributør i fuld fart
  • DCS ApS

Har du fingeren på pulsen? Kan du opbygge og udvikle et produktsortiment? Og har du koldt vand i blodet, når der skal træffes vigtige beslutninger?
Kan du svare ja til de tre spørgsmål, er det måske netop dig, vi søger som den næste tilføjelse til vores indkøbsafdeling.

DCS ApS er vi én af Danmarks største privatejede IT-virksomheder, og med en status som IT-distributør og -leverandør beskæftiger vi os med salg af IT-produkter til IT-forhandlere i hele Norden – alt fra de helt store, nordiske online spillere til de mindre fysiske forhandlere.

I vores indkøbsafdeling sætter vi dagsordenen for sortimentet og salget – og med flere nye kanaler har vi brug for nye ressourcer og inputs. Afdelingen samarbejder tæt med ledelsen og refererer direkte til vores CEO – så du har en oplagt mulighed for at sætte et solidt aftryk på forretningen.

Vores sortiment omfatter mere end 250.000 produkter, som spænder over vores egne brands og agenturer til store, internationale a-brands som fx Lenovo, Logitech, Apple, Samsung mf. hvoraf du kommer til at arbejde med en række udvalgte producenter og produktkategorier, hvor vi aktuelt oplever stor vækst.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Stort ansvar; du har direkte indflydelse på vores produktsortiment og salget
  • Bliv en del af et vinderhold med stor sult efter at præge morgendagens sortiment
  • Gode karrieremuligheder, hvor dine ambitioner sætter barren og tempoet
  • Kvalificeret sparring direkte med ledelsen
  • Et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet
  • Mulighed for at blive en del af en virksomhed og indkøbsafdeling i fremdrift
  • Arbejdsplads i Trige, kun 20 minutters kørsel fra Aarhus C
  • Et af Danmarks mest attraktive produktsortimenter.

Dine arbejds- og ansvarsområder vil, afhængigt af din profil, spænde over blandt andet leverandør- og producentansvar, daglige indkøb, løbende trimning af lagerprofil (til- og afgange), samt marketing tiltag i samarbejde med vores interne marketing afdeling.

Hvad forventer vi?

  • At du har et velprøvet indkøbs- og købmandsgen
  • At du har minimum 5 års erfaring med indkøb hos distributør, grossist eller retail
  • At du har fingeren på pulsen og formår at sætte dit aftryk på vores produktsortiment
  • At du har erfaring med indkøb fra en virksomhed med fokus på eCommerce
  • At du har erfaring med at arbejde datadrevet og kan analysere tendenser og trends på baggrund af data
  • At du er sulten på udvikling og vækst gennem teamwork
  • At du er eksekveringsstærk og en god afslutter.

Måske har du tidligere arbejdet i IT-branchen eller arbejdet professionelt med indkøb i én eller flere brancher. Din produktmæssige baggrund er ikke det mest væsentlige. Det vigtigste er derimod, at du brænder for indkøb og er sulten på udvikling.

Synes du stillingen lyder interessant?
Så tag fat i Thomas Kirkeby på 29 29 94 80 eller tk@dcs.dk til en snak om stillingen og mulighederne eller send dit CV og ansøgning til tk@dcs.dk.

Vi behandler ansøgninger løbende med opstart hurtigst muligt. Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.

Om DCS ApS
Hos DCS ApS er vi én af Danmarks største privatejede IT-virksomheder, og vi har siden vores etablering i 1994 løbende tilpasset os markedet for at fastholde vores stærke position, som betyder, at vi kan tilbyde vores kunder et unikt setup.

Vi beskæftiger i dag 60 medarbejdere fra vores lager og kontor i Trige, og kan tilbyde vores kunder mere end 250.000 IT-produkter, som alle ligger til konkurrencedygtige priser.
Som virksomhed er vi præget af entrepreneurship, hvor alle hjælper hinanden i en travl hverdag. Vi eksekverer hurtigt, effektivt og elsker at se resultatet af arbejdet.

Log ind