Erfaren grafisk operatør søges til moderne trykkeri på Fyn – spil en nøglerolle i vores produktion

fuldtid
Erfaren grafisk operatør søges til moderne trykkeri på Fyn – spil en nøglerolle i vores produktion
  • Actief Hartmanns A/S
  • Kochsgade 31D, 5000 Odense C

Har du hænderne skruet rigtigt på og flair for grafisk produktion? Så har vi jobbet, hvor du får frihed, indflydelse og en maskinpark i topklasse.

Hvem er du?
Du har erfaring fra grafisk produktion – måske har du arbejdet med etikettryk, storformat eller digitaltryk. Uanset baggrunden brænder du for det tekniske håndværk og tager ansvar for kvaliteten.

Vi forventer, at du:

-          Har erfaring fra den grafiske branche

-          Er nysgerrig, lærenem og trives med nye teknologier

-          Har teknisk snilde og blik for detaljer

-          Arbejder selvstændigt, men elsker at være en del af et team

-          Er initiativrig og motiveret af en hverdag, hvor opgaverne varierer

Hvad indebærer jobbet?
Du bliver en nøglespiller i vores alsidige trykkeri, hvor maskinparken spænder bredt – fra digital UV-inkjet og hotfoil til flatbed-printere, skæreborde og efterbehandlingsudstyr.

Opgaverne inkluderer:

-          Betjening og overvågning af tryk- og efterbehandlingsmaskiner

-          Klargøring, opsætning og færdiggørelse af trykopgaver

-          Tværgående samarbejde med grafikere og kolleger i produktionen

Vi lærer dig gerne maskinerne at kende, hvis du har lysten og det rette mindset.

Stillingen er placeret i vores topmoderne trykkeri på Fyn. Her er høj kvalitet og arbejdsglæde ikke modsætninger – vi tror på, at man løfter bedst i flok, og vi elsker at have det sjovt, mens vi arbejder målrettet.

Hvad får du hos os?

Vi tilbyder en spændende og stabil stilling i en virksomhed, der investerer i sine medarbejdere – både fagligt og menneskeligt. Her får du ikke bare et job, men en hverdag med mening, variation og muligheder.

-          En fast fuldtidsstilling med pension og ordnede forhold

-          En grundig oplæring, hvor du bliver godt klædt på til opgaverne og får ro til at lande trygt i rollen

-          En arbejdsdag med frihed under ansvar – vi stoler på dig og giver plads til, at du kan tage ejerskab

-          En arbejdsplads med høj trivsel, hvor humor, hjælpsomhed og faglig stolthed er en naturlig del af hverdagen

-          Et moderne og alsidigt produktionsmiljø, hvor du arbejder med spændende teknologier og mangeartede opgaver

-          Stærke udviklingsmuligheder – både hvis du vil lære nyt eller dykke dybere ned i det, du allerede er god til

Her bliver du en del af et team, der spiller hinanden gode – og hvor det betyder noget, at du trives og udvikler dig.

Søg stilling:

Kan du se dig selv i stillingen, og matcher dine kvalifikationer det, vi søger? Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen og upload dit CV og din ansøgning.

Er du nysgerrig på stillingen – eller i tvivl om, hvorvidt det er det rette for dig – er du meget velkommen til at kontakte Sales & HR Consultant Emilie Sofie Holm på e-mail: Emilie.Holm@Actief-hartmanns.dk eller telefon 41 21 14 08.

Actief Hartmanns A/S står for hele rekrutteringsprocessen, og al henvendelse skal derfor ske direkte til os. Din ansøgning behandles fortroligt.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet.

Vi afholder samtaler løbende – også inden ansøgningsfristen udløber.

 

Log ind