Erfaren generalist til strategisk arbejde med kunstig intelligens

fuldtid
Erfaren generalist til strategisk arbejde med kunstig intelligens
  • Digitaliseringsstyrelsen
  • Landgreven 4, 1301 København K
Har du erfaring med at koordinere og drive strategiske indsatser? Og vil du være med til at sætte retningen for anvendelsen af kunstig intelligens i den offentlige sektor? Så er du måske vores nye teamkoordinator i AI-teamet i Digitaliseringsstyrelsens kontor for AI, analyse og inklusion. Du vil sammen med kontorledelsen få ansvaret for at drive Digitaliseringsstyrelsens strategiske indsatser inden for AI i tæt samarbejde med både interne og eksterne partnere. Vores kontor er centralt placeret tæt på Kongens Nytorv, og vi tilbyder et arbejdsmiljø med rig mulighed for faglig og personlig udvikling.



Kontor for AI, analyse og inklusion Kontor for AI, analyse og inklusion har ansvaret for at udvikle politiske initiativer og analyser inden for digitalisering i tæt samarbejde med både offentlige og private aktører. Kontoret arbejder blandt andet med at understøtte rammerne for en ansvarlig anvendelse af AI i den offentlige sektor, varetager indsatser indenfor digital inklusion og driver arbejdet med en række strategiske digitale indsatser rettet mod både det offentlige og det private.

Vi er 32 medarbejdere i kontoret, og du vil blive en del af et team på 8 personer. Vores opgaver spænder fra idéudvikling til implementering, og arbejdet foregår i tæt samarbejde med mange interne og eksterne parter.



Dine arbejdsopgaver Du vil overordnet komme til at arbejde med koordinering af arbejdet i AI teamet, ligesom du selv vil få fagligt ansvar for en række af teamets opgaver. Teamet har blandt andet ansvar for følgende arbejdsopgaver:

  • Gennemføre analyser og udvikler styrelsens strategiske indsatser på AI-området med særligt fokus på at skabe de bedste forudsætninger for en ansvarlig anvendelse i den offentlige sektor.
  • Koordination over mod den fællesoffentlige AI-taskforce.
  • Bidrage til arbejdet med etableringen af en borgervendt AI-assistent.
  • Koordinering af og engagement i relevante EU-indsatser.
  • Udvikle digitale sprogteknologiske ressourcer, der bidrager til, at ny teknologi og kunstig intelligens fungerer på dansk.
  • Understøtte regeringens strategiske indsats for kunstig intelligens, hvor målsætningen er at tilgængeliggøre åbne danske tekstdata.


Om dig Lyder det som noget for dig? Vi forventer du har en akademisk videregående uddannelse, og du vil passe godt til stillingen, hvis du kan genkende dig selv i et eller flere af nedenstående punkter:

  • Har erfaring med projektledelse og teamkoordination.
  • Har stor indsigt i og interesse for kunstig intelligens samt de muligheder og udfordringer, det bringer i den offentlige sektor.
  • Har lyst til at sætte retning på Digitaliseringsstyrelsens arbejde med AI.
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret og samtidig sætte retning for andre.
  • Har erfaring med interessenthåndtering i en politisk styret organisation.


Digitaliseringsstyrelsen som arbejdsplads Du kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer. Vi er en styrelse med cirka 600 medarbejdere under Digitaliseringsministeriet.

Vi tager et fælles ansvar for at være en god arbejdsplads, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor der er plads til at udvikle sig. Vi bruger hinandens forskellige kompetencer, og tror på, at vi kommer bedre og hurtigere i mål, når vi samarbejder, videndeler og koordinerer. Vi tilbyder spændende faglige netværk og mange sociale arrangementer på tværs af huset.

Til daglig mødes vi som udgangspunkt på vores kontor i København tæt ved Kongens Nytorv, men du kan løbende aftale hjemmearbejde med din chef.

Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os på digst.dk.



Ansættelsesvilkår Dette er en fuldtidsstilling på gennemsnitligt 37 timer om ugen, og vi regner med at byde vores nye kollega velkommen den 1. marts 2026.

Digitaliseringsstyrelsen er placeret på Landgreven 4, 1301 København.

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som konsulent med mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Digitaliseringsstyrelsen under Digitaliseringsministeriet.



Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anders Juul Rasmussen på telefon 29796153 eller mail: andras@digst.dk eller fuldmægtig Jonathan Kirkegaard Meijer på telefon: 24859061 eller mail: jonmei@digst.dk. Send en SMS eller læg en besked, så bliver du ringet op.



Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 11. januar 2026.

Vi forventer at holde samtaler i uge 3-4.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Log ind