Bliver du glad helt ud i storetåen af at tænke på en arbejdsuge, der ser nogenlunde sådan ud?
Specialområde Autismes konsulentteam, Autismefokus, søger lige nu en erfaren fagkonsulent, som motiveres af jonglere en bred opgaveportefølje og bidrage til et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor du får lige så meget igen, som du giver. Og mere til.
Om Autismefokus
Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme. I Autismefokus er vi 28 konsulenter, der understøtter 26 bo- og beskæftigelsestilbud. Vi er psykologer, pædagoger, ergoterapeut og lærere. Alle med autismekendskab på specialistniveau.
Høj faglighed og et stort engagement kendetegner os som konsulentgruppe. Vi er nysgerrige på metoder, tilgange og hinandens praksis. Vi reflekterer sammen og vægter ordentlighed og ydmyghed ift. borgere, kolleger og andre samarbejdspartnere.
Om jobbet
Som fagkonsulent i Autismefokus står du sammen med os på et Faglig Fundament, som består af vores menneskesyn, autismeforståelse, forståelse af komorbiditet, faglige tilgange og metoder.
For os er ingen arbejdsdage ens, og vores opgaver og undervisning foregår flere steder i landet. Du skal derfor have lyst til at arbejde med mange forskellige opgaver, på forskellige lokationer og til at undervise på vores autismepilotuddannelser.
Vi tilbyder dig
Om dig
Vi søger dig, der har erfaring med at arbejde med borgere med komplekse problemstillinger. Vi tilpasser dine opgaver, så de matcher din faglighed, arbejdserfaring og ønsker til faglig udvikling. Du kan derfor være
Det vigtigste er, at du er solidt forankret i din faglighed og har en relevant arbejdsmæssig tyngde – fx fra et job i psykiatrien, hvor du har arbejdet med borgere med høj kompleksitet.
Vi ønsker os en ny kollega med et højt fagligt engagement, og som
Kendskab til LA2 og Åben Dialog tager vi begejstret imod. Er du klar til det, kan du varetage en rolle som VISO-specialist.
Det kan du forvente af din ledelse
I Autismefokus leder vi med tillid og respekt for din og dine kollegers faglighed og selvstændighed.
Vores ledelse er baseret på en åben og ærlig dialog, hvor vi aktivt lytter til dine perspektiver og ideer.
Vi tror på, at den bedste ledelse er den, der skaber de rette rammer for dig til at udvikle dig, samtidig med at vi hjælper dig med at navigere i de situationer, hvor du har brug for sparring. Som ledere er vi derfor til stede og støttende, når det er nødvendigt, og vi giver plads til, at du kan tage ansvar og træffe beslutninger på egen hånd.
Vi værdsætter fællesskab og samarbejde, og vi tror på, at en god balance mellem at kunne arbejde autonomt og at kunne trække på kolleger og ledelse, skaber det bedste grundlag for både trivsel og succes.
Få mere at vide
Yderligere oplysninger om stillingen kan du få hos tilbudsleder i Autismefokus, Martin Stöwer, på tlf. 29 24 05 09. Træffes ikke mellem jul og nytår.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse – som udgangspunkt på fuld tid. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og aftale om Ny Løn.
Jobbet kræver, at du har din egen bil og vil bruge den i din arbejdsdag, når du skal rundt i landet
Ansættelsesproces
Ansøgningsfristen er 11. januar, og vi vil gerne ansætte dig fra 1. marts 2026.
Vi forventer at holde 1. samtalerunde 21. januar og 2. samtalerunde 23. januar.2026. Ved anden samtale præsenterer vi dig for en case, som du efterfølgende skal dele dine refleksioner omkring.
Om specialområde Autisme
Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme. Vi tilbyder og udvikler optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Vi støtter flere end 400 borgere og har ca. 800 medarbejdere fordelt på 26 afdelinger.
I Specialområde Autisme tror vi på ledelse som et fælles anliggende. At ledelse er noget, vi gør sammen. Vi sigter mod at skabe en sammenhængende organisation, hvor fællesskab og samhørighed er bærende elementer i alle livsfaser, og hvor høj faglighed, god ledelse og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.
Du kan læse mere om os på www.sau.rm.dk og følge os på Instagram under navnet socialomraadet_regionmidt.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.