Erfaren Bygherrerådgiver / Projektchef – Bliv en del af CAJN PROJEKT
Lokation: Lyngby | Fastansættelse | Fleksible vilkår | Pension og kantineordning
Vil du spille en nøglerolle i ambitiøse byggeprojekter og samtidig være med til at forme en virksomhed i vækst? Hos CAJN PROJEKT søger vi en erfaren og engageret bygherrerådgiver/projektchef, der brænder for at drive komplekse byggeprojekter og bidrage til faglig udvikling i et stærkt team.
Hvem er vi?
CAJN PROJEKT er en rådgivningsvirksomhed i vækst med speciale i bygherrerådgivning, projektledelse og udvikling. Vi arbejder med både offentlige og private bygherrer på tværs af renovering, vedligeholdelse, nybyg og ombyg. Vores fundament bygger på faglig stolthed, ægte samarbejde og ambitionen om at levere høj kvalitet – hver gang.
Vi holder til i lyse og moderne lokaler i Lyngby, hvorfra vi løser opgaver primært i hovedstadsområdet. I dag består vi af 10 engagerede kolleger, og du vil få en central rolle i at løfte større projekter og samtidig fungere som sparringspartner for både junior- og seniorkolleger.
Dine primære opgaver:
Overordnet ansvar for en eller flere af vores kunder, så vi sikrer en ensartet og professionel opgaveløsning for kunden.
Du vil få en central rolle for udvikling af samarbejdet med nye kunder
Ansvarlig projektledelse af større og mindre bygge- og renoveringsprojekter
Strategisk sparring og faglig støtte til kolleger – vi prioriterer vidensdeling højt
Deltagelse i alle projektets faser – fra ideudvikling til aflevering
Har du ledelseserfaring, er dette et plus, men ikke afgørende.
Din profil:
Vi forestiller os, at du:
Har en baggrund som bygningskonstruktør eller ingeniør
Har mere end 8 års erfaring med projektledelse eller bygherrerådgivning
Du skal have en lyst til at dele din faglige viden, samt holde overblikket over mange sager på samme tid.
Trives i lederrollen og tager ansvar for både resultater og relationer
Arbejder struktureret, selvstændigt og har en naturlig gennemslagskraft
Er en teamplayer, der motiveres af samarbejde og fælles faglig stolthed
Være udviklingsorienteret og klar på at tage opgaver, også selv om det ligger uden for din præcise stillingsbetegnelse. Vi løfter alle opgaver i flok.
Vi tilbyder:
Attraktive ansættelsesvilkår inkl. arbejdsgiverbetalt pension
Frokostordning og gode faciliteter i vores centrale lokaler i Lyngby
Fleksibilitet og frihed i hverdagen – du styrer selv din tid og dine opgaver
Høj faglighed og tæt sparring i et dedikeret og uformelt miljø
Mulighed for både personlig og faglig udvikling – og for at sætte retning i en virksomhed i vækst
Bliv nøgleperson i en virksomhed i vækst – med ansvar for store byggeprojekter og kunder
Hvis du synes du matcher profilen og er klar til at blive en del af CAJN PROJEKT, så hører vi meget gerne fra dig. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os for en uformel snak. Du kan kontakte HR og Administrationschef Sara på 24 46 85 11.
Ansøgning og CV sendes til info@cajn.dk