Vil du være med til at sikre fremtidens kystbeskyttelse på tværs af fire kommuner og trives du med at koordinere store projekter, samarbejde med entreprenører, rådgivere og borgere, så har vi en spændende stilling til dig.
Konkrete opgaver
Strandparken går ind i en meget spændende periode, hvor der vil være store investeringer i kystbeskyttelse men også en kommende modernisering af Strandparken. Der er tale om en ny stilling, og du vil derfor have gode muligheder for at sætte dit aftryk på dine arbejdsopgaver og samarbejdet med kommuner, rådgivere mv. Alt efter dine kompetencer og erfaring forventer vi, at du vil få ansvaret for følgende opgaver:
Vi søger en kollega, som
Hvem er vi?:
Som medarbejder i Strandparkens sekretariat bliver du en del af et lille og engageret team på foreløbig 4 personer. Vi arbejder tæt sammen og vægter et godt arbejdsmiljø med en uformel tone og højt fagligt niveau. Du får mulighed for faglig udvikling og ansvar for et projekt, der har stor betydning for klima, sikkerhed og lokalsamfundet på tværs af kommuner. Udover sekretariatet er der et driftsteam med fire fastansatte medarbejdere samt 2 sommervikarer. Sekretariatet er lokaliseret i Ishøj kommunes Center for Byudvikling & Natur, som består af 3 afdelinger som udover Natur, Miljø & Strandpark også omfatter Byg & Bolig afdelingen samt Plan & Gis. Vi er i alt 30 kollegaer, som favner bredt fagligt, og vi er en arbejdsplads med et betydeligt fokus på udvikling og trivsel. Det betyder bl.a., at vi går op i at udvikle og nytænke opgaveløsningen, at vi lægger stor vægt på god og klar kommunikation samt inddragelse og dialog med vores omverden. Vi har et godt socialt fællesskab, hvor vi prioriterer og dyrker de fælles oplevelser og sammenholdet i centeret.
Vi tilbyder:
Yderligere oplysninger
Stillingen er tidsbegrænset i 3 år med mulighed for forlængelse og forventet tiltrædelse 1.november 2025. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV senest 31.august 2025, og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 36-37, 2025.
Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, og du ansættes med løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Arbejdspladsen er fysisk placeret på Ishøj Rådhus i Ishøj Bycenter - 3 minutters gang fra Ishøj Station med kort afstand til København. Der er også busser og en kommende letbane i 2025, ligesom vi har plads til din cykel i kælderen, hvor der også er badefaciliteter.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerchef for Byudvikling og Natur, Gro Iversen, Tlf.: 21 53 58 70 eller mail groive@ishoj.dk i uge 32-33 og Leder af Natur, Miljø og Strandpark, Morten Boye Hansen, Tlf.: 29 93 88 27 eller mail mbhan@ishoj.dk i uge 34-35.
Om Strandparken I/S
Strandparken I/S er et interessentskab ejet af de 5 vestegnskommuner Greve, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby og Hvidovre. Der et 7 km langt strandområde med masser af hvidt sand og rent badevand – kun 15 km fra Københavns centrum. Strandparken er et kunstigt skabt natur- og friluftsområde, som samtidig fungerer som beskyttelse mod oversvømmelse fra havet af de lavtliggende byområder tæt på kysten. Kystbeskyttelsens diger har ydet god beskyttelse i 45 år, men skal nu hæves så de også beskytter mod fremtidens klima og storme.