Vil du være en del af et botilbud, som gør en forskel for en helt særlig målgruppe – mennesker med Prader Willi-Syndrom? Drømmer du om at bedrive nærledelse og samtidigt være en del af et fagligt stærkt ledelseshold? Så har vi et spændende job til dig.
Vi søger en afdelingsleder til Grankoglen, Allingåbro.
På Grankoglen bliver du en del af landets største botilbud til mennesker med Prader Willi-Syndrom. Et sjældent syndrom, som omkring 150 voksne danskere lever med. Grankoglen er et højt specialiseret tilbud, hvor vores fokus er at få sundhedsindsatser og systematisk pædagogisk faglighed til at gå hånd i hånd med borgeren i centrum.
Som afdelingsleder har du det daglige ansvar for mindst to af Grankoglens 4 afdelinger. I alt har vi plads til 23 borgere og vi er ca. 80 medarbejdere. Du har nærledelse tæt på borgere og medarbejdere, mens tilbudslederen har det overordnede ansvar for Grankoglen. Som afdelingsleder referer du til tilbudslederen.
Grankoglen er en del af Specialområde Udviklingshandicap (SUA). Region Midtjyllands samlede tilbud til voksne med udviklingshandicap. I SUA er vi optaget af at levere og udvikle indsatser til voksne mennesker med komplekse problemstillinger, som med udgangspunkt i borgerens ressourcer skaber udvikling til øget selvstændighed.
SUA består af fem tilbud geografisk spredt i Region Midtjylland. Vi har plads til 112 borgere og er alt i alt ca. 400 medarbejdere. I år 2026 har vi bl.a. fokus på implementering af LA2U, vores nye socialfaglige IT-system og desuden vil vi revitalisere vores grundfortælling.
Vi klæder dig på til opgaven
På Grankoglen og i SUA bliver du del af en organisation funderet i ordentlighed og høj faglighed. Du bliver også en del af en organisation, hvor vi er seriøse omkring ledelse. Vi tror på, at ledelse er en holdsport, og at god ledelse er afgørende for, at vores medarbejdere kan udføre kerneopgaven bedst muligt; at støtte borgerne i at udleve håb, ønsker og drømme.
Derfor tilbyder vi:
Om ledelsesopgaven på Grankoglen
Som afdelingsleder er det din opgave at lede arbejdet med den daglige drift af aktuelle afdelinger på Grankoglen. Du skal være med til at sikre implementeringen af sikkerheds-, sundheds og socialfaglige indsatser, og du skal lede arbejde med at løse kerneopgaven ved at bringe medarbejdernes kompetencer i spil.
Det gør du bl.a. ved:
Faglig ledelse af områderne faglighed, sikkerhed og sundhed:
Personaleledelse:
Strategisk ledelse:
Hvem er du?
Du er uddannet pædagog eller har en anden relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse.
Du har ledelseserfaring, og meget gerne en lederuddannelse.
Du er den leder, der
Praktiske oplysninger:
Stillingen er med opstart den 1. Februar 2026.
Du får løn i henhold til gældende overenskomst indgået mellem Danske Regioner og den forhandlingsberettigede organisation på området.
Vi er en røgfri arbejdsplads på alle matrikler, og vi indhenter altid straffeattest og referencer inden tilbud om ansættelse.
Ansøgningsfristen er 4. december 2025 og vi forventer at holde samtaler 9. december 2025, og muligvis 2. samtaler den 12. december 2025.
Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte: Helle Vang Appelby på 61350507
Du kan finde SUAs mission, vision og værdistjerne samt mere information om Grankoglen og SUA på: www.sua.rm.dk
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.