Er du vores nye springer i aftenvagt i team Øst aften?

fuldtid
Er du vores nye springer i aftenvagt i team Øst aften?
  • Ringsted Kommune
  • Amtstue Allé 71, 4100 Ringsted

Kollega søges til Ringsted Kommunes Hjemmepleje Team Øst aften, hvor medbestemmelse, kvalitet og kompetenceudvikling, samt højt til loftet er en del af dagligdagen. Vi søger en springer til at gå på tværs af begge aftenvagtshold og dække der hvor kollegaer holder fri/ferie. Du vil kende din vagtplan med 4 ugers varsel. Motiveres du af at gøre en forskel for vores borgere, og har du lyst og evner til at indgå i et tæt tværgående samarbejde med dine kollegaer? Brænder du for medbestemmelse på eget arbejde, og sætter du kvalitet i dit arbejde højt, så er det dig vi søger. 

Du bliver en del af vores lokalteam, som arbejder med medbestemmelse i forhold til opgaver og vagtplan. Vi skal i gang med at implementere den nye ældrelov, og vi har længe arbejdet med små lokalteams og kompetenceudvikling for at sikre færrest mulige i borgers hjem.

Stillingen er en aftenvagtsstilling på 28 timer pr. uge eller efter aftale, og der er weekendvagt hver 2. weekend. Kørekort er et krav.

Hvad forventer vi?

Vi forventer, at du er engageret i helhedsplejen og bliver motiveret af faglige udviklingsmuligheder. Du har overblik og kan prioritere dine opgaver. Du får en bred kontaktflade, så gode samarbejdsevner, koordineringsevner og ikke mindst et imødekommende væsen står højt på vores ønskeliste.

Du formår at se borgernes behov i et samlet perspektiv

Vi søger en ny kollega, som trives med åben og ærlig kommunikation, og som kan lide at smitte sine omgivelser med godt humør.

Hvem er vi?

Øst aften er en gruppe, der kører både bynært og land i Ringsted. Vi er en god blanding af erfarne og nye kollegaer. Vi er 6 i fremmøde i aftenvagten på daglig basis.
Vi brænder for at løse opgaverne til alles tilfredshed og ikke mindst for vores borgere. Vi har en stor fleksibilitet og tager hensyn til hinandens vilkår. 

Vi går op i daglig dialog, og vi har generelt rummelighed vilje til at finde individuelle løsninger.

Du kan læse meget mere om os her.

Ansættelsessamtaler holdes løbende, og startdato er 1. november eller hurtigst muligt.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Log ind