Ønsker du at arbejde med mennesker i udsatte livssituationer? Kan du se dig selv i en organisation, hvor tværfagligt samarbejde og medledelse vægtes højt? Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger en socialpædagog pr. 1. marts 2026.
Ansættelsessted og målgruppe:
DAP er et specialiseret bosted (som er en del af Svenstrupgård) for voksne tidligere hjemløse borgere med komplekse sociale og evt. psykiske problemstillinger. På DAP bor man på § 107 og 108, og vi har i 2025 udvidet afdelingen fra 12 til 15 pladser. Vi støtter beboerne til at leve det liv de ønsker, og anerkender deres ret til at have et aktivt indtag af rusmidler. Vi arbejder ud fra en skadesreducerende tilgang og understøtter derfor beboerne i at træffe bevidste valg om eget liv. Vi arbejder med Safewards, som er en konfliktforebyggende tilgang, og det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde konfliktforebyggende, eller er indstillet på at indgå i vores fælles tilgang.
Vi er en tværfaglig personalegruppe, bestående af ergoterapeut, sygeplejerske, SSA, pædagog mfl. Vi arbejder godt sammen, har let til grin, men vi prioriterer også at tale om de svære ting.
Vi søger en kollega som:
Om arbejdsopgaverne:
Du vil som resten af personalegruppen, falde ind i de daglige opgaver, og trække på din faglighed og stille den til rådighed for kollegaer og beboere, når det er relevant.
Som socialpædagog vil du få en varieret hverdag sammen med beboerne og resten af teamet med mangeartede opgaver, herunder:
Der er på nuværende tidspunkt ikke opgaver med personlig hygiejne, men det kan forekomme i perioder.
Vi tilbyder dig
Lidt om vores organisering - ét fælles Svenstrupgård
Ansættelsen vil være på DAP, som er et bosted, der ligger i forlængelse af forsorgshjemmet på Svenstrupgård. Svenstrupgård har eksisteret i over 50 år og rummer på nuværende tidspunkt 15 107/108 pladser på DAP og 50 §110-pladser i vores Bo- og Udredningsafdeling. Vi er vant til at have ca. 30 §110 pladser mere, men vi står netop i en gennemgribende ombygning af de fysiske rammer.
Svenstrupgård består udover DAP og Bo- og Udredningsafdelingen af en Serviceafdeling, et Værksted samt en Administration. Vi betragter os som ét fælles Svenstrupgård og arbejder godt sammen på tværs af afdelingerne.
Hos os forventer vi, at du tager ansvar og er med til at skabe en arbejdskultur, der understøtter både din faglige og personlige udvikling. Vores organisation arbejder hen imod en højere grad af medledelse, hvor vi øver os i at dele ansvar og sætte beslutninger mere fri. Kort sagt handler det om, at beslutninger skal træffes hos dem, der ved mest - på tværs af roller og funktioner i organisationen, og tæt på de mennesker, som beslutningerne vedrører.
Måske har du spørgsmål?
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte personalet på DAP på telefon 20 87 71 30 eller afdelingsleder Susanne Buch på telefon 29 12 11 08 for at høre mere om stillingen.
Send ansøgning
Vi håber at modtage en motiveret ansøgning fra dig. Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem.
Ansøgningsfristen er d. 6/1-26 kl. 12.00
Ved indkaldelse til samtale vil du blive kontaktet pr. mail.
Vi forventer at holde samtaler i uge 3.
Tiltrædelse 1. marts 2026.
Løn og ansættelsesvilkår
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere