Er du vores nye Social – og sundhedsassistent i Hjemmeplejen område Vest

fuldtid
Er du vores nye Social – og sundhedsassistent i Hjemmeplejen område Vest
  • Sundhed & Ældre - Hjemmeplejen
  • Torvet 5, 7400 Herning
I teamet er vi 65 engagerede og motiverede kollegaer, der servicerer områdets borgere i dag – og aftentimerne i Hjemmeplejen område vest.

Vi mangler netop dig som kollega i teamet, hvor vi er flere Social – og sundhedsassistenter ansat.

Vil du være en del af vores arbejdsfællesskab samt aktivt bidrage med engagement, fleksibilitet, faglighed og humor, så send os gerne en ansøgning.

Vi kan tilbyde dig en fast stilling i dagvagt med arbejde hver 3. weekend. Der er tale om en stilling op til 37 timer. Vi er en fleksibel arbejdsplads, så hvis du ønsker et lavere timetal, er der god mulighed for det. Som nyansat vil du starte i et introduktionsforløb.

Teamet har faciliteter og grupperum på Aktivcenteret Brorsonsvej. Vi har ugentlige teammøder, borgerkonference og er i tæt samarbejde med sygeplejen og terapeuterne. Derudover er der fælles teammøder samt assistentmøder, tema eftermiddage, faglig undervisning og god mulighed for kurser samt efteruddannelse.

Som Social – og sundhedsassistent er du tovholder i weekenderne samt udførende på uddelegerede sygeplejeopgaver.

Personlige kompetencer
  • Robust, troværdig og har evne til at skabe resultater – selvstændigt og sammen med andre.
  • Beslutningsdygtig og evner at træffe kvalificerede beslutninger, der omsættes til handling.
  • I stand til at håndtere konflikter.
  • Er tydelig og præcis i din kommunikation.
  • Et positiv livssyn, og hos os er ærlighed, stabilitet og loyalitet en selvfølge.
  • Synlighed og indgå i en åben og positiv dialog.

Faglige kvalifikationer
Vi forventer, at du har en sundhedsfaglig uddannelse, og derigennem kan bidrage til at højne det sundhedsfaglige niveau i teamet i tæt samarbejde med teamet. Har du kendskab til vores omsorgssystem CURA vil det være en fordel, men ellers sørger vi for en grundig oplæring.

Ansøgningsfrist
Den 28. november kl. 12.00 – samtaler afholdes løbende.

Tiltrædelse 1. januar 2026 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ved ansættelse indhentes straffeattest og kørekort fremvises.

Har du spørgsmål
eller lyst til en rundvisning, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Majken Aalbæk Larsen på telefon 40 16 29 58 eller Distriktsleder Marianne Strange på telefon 25 77 05 35.

 

Log ind