Er du vores nye pædagog til vuggestuen?

fuldtid
Er du vores nye pædagog til vuggestuen?
  • Gentofte Kommune
  • L. E Bruunsvej 1A, 2920 Charlottenlund
Brænder du for at gøre en forskel for de mindste? Bliv pædagog i Elmegården!

Hos Elmegården søger vi en dygtig og engageret pædagog til vores Vuggestue. Vi er en arbejdsplads med fokus på stærkt fællesskab, faglig udvikling og en hverdag, hvor både børn og voksne trives.

Vi drømmer om at finde dig, der elsker at lege, tænke kreativt og arbejde struktureret med børns udvikling – og som samtidig sætter pris på at være en del af et tæt og samarbejdende team.

Hvad kan du glæde dig til hos os?

Når du træder ind ad døren hos Elmegården, møder du en arbejdsplads, der summer af ro, energi, engagement og nærvær. Her er nogle af de ting, vi tilbyder:

  • Et fantastisk fællesskab: Vi vægter kollegialt samarbejde højt og bruger værktøjet "Ræk mig lige samarbejdet tak", som styrker dialogen og sikrer en god og konstruktiv stemning i hverdagen.
  • Fokus på faglig udvikling:
    • To årlige personaledage, hvor vi udvikler os sammen.
    • Faste stuemøder hver uge, hvor vi planlægger og evaluerer vores praksis.
    • Løbende personalemøder, hvor vi drøfter både faglige og praktiske emner i hverdagen.
    • Vi deltager i Gentofte Kommunes udviklingsforløb "Sammen om Pædagogik", som afholdes fire gange om året. Her får vi pædagogisk inspiration fra spændende oplægsholdere, der udfordrer og styrker vores faglige perspektiver.
  • Leg og læring i små grupper: Vi arbejder med legemanuskripter, der styrker børnenes sociale kompetencer, og bruger SMTTE-modellen til at evaluere og justere vores praksis.
  • Vi bruger værktøjet VLS (Vi Lærer Sammen): Et redskab, som kan styrke børns ordforråd gennem strukturerede aktiviteter og udvalgte fokusord.
  • Fantastiske fysiske rammer og natur tæt på: Vores mange lyse og rummelige lokaler giver plads til nærvær, fordybelse og kreativitet – både for børn og voksne. Med vores store legeplads lige udenfor og den korte afstand til både skov og strand har vi også mulighed for at bringe naturen tæt på børnenes hverdag.
  • Sociale arrangementer: Vi værdsætter fællesskabet også uden for arbejdstid med sommerfester, DHL-stafetten og julefrokoster.

Se mere om Gentofte Kommune og pædagogfaget

Gentofte Kommune arbejder målrettet med at sætte fokus på pædagogfaget gennem deres kampagne "Ikke bare pædagog". Her kan du finde spændende historier og indblik i kommunens tilgang til pædagogik – kig forbi deres sider på Facebook og Instagram.

Gentofte Kommunes Jobløfte

Vi er stolte af at være en del af Gentofte Kommunes Jobløfte, som har til formål at skabe et godt og trygt arbejdsmiljø for alle ansatte gennem dialog og samarbejde.

Læs mere om Gentofte Kommunes Jobløfte her:
Gentofte Kommunes Jobløfte

Om Gentofte Børnevenner

Elmegården er en selvejende institution under Gentofte Børnevenner, som arbejder for at fremme børns trivsel og udvikling. Vi har en driftsoverenskomst med Gentofte Kommune, som understøtter vores arbejde. Du kan læse mere om Gentofte Børnevenner på deres hjemmeside.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst, efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Der indhentes straffe- og børneattester ved ansættelse indenfor børne- og ungdomsområdet i Gentofte Kommune.

Yderligere oplysninger

* Samtaler afholdes medio juni med opstart i august.

* Du savnes på en stue med 10 små børn, en pædagog og en pædagogmedhjælper

Log ind