Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vi mangler dig, der er uddannet pædagog!
Vi har en ledig fast stilling på 37 timer ledig på et af vores specialtilbud, Sirius, beliggende centralt i Brønderslev by.
Vi leder efter dig, der har følgende ønsker for dit kommende arbejde:
Arbejdstider:
Stillingen er på 37 timer hvor arbejdstidstilrettelæggelsen vil være en blanding af dag- og aftenvagter og fast arbejde i weekender i de lige uger. Tidligste mødetid kan være kl.7, seneste arbejdstid er kl.23. I personalegruppen deler man om at arbejde ved højtider som f.eks. jul/nytår. Personalegruppen samarbejder med vagtplanlægger om at tilrettelægge arbejdet ud fra borgernes behov samt medarbejdernes ønsker ud fra det mulige.
Der er mulighed for at indgå i dialog omkring ønske om andet fast timeantal hvis ønsket.
Der er desuden mulighed for at indgå mulighed for lokalaftale f.eks. ift. at kunne arbejde i lange vagter. Denne aftale indgås mellem din fagforening og arbejdspladsen.
Målgruppen/borgerne:
Målgruppen er borgere over 18 år med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Det er borgere med komplekse problemstillinger som eksempelvis udadreagerende, selvskadende adfærd og/eller psykisk sårbarhed. Tilbuddet retter sig mod borgere, der har et gennemgribende støttebehov døgnet rundt. Den socialpædagogiske indsats er tilrettelagt som 1:1 støtte i borgernes vågne timer. Der bor 4 borgere på Sirius og du vil få konkret oplæring i samspil med dine kolleger hos alle 4 borgere. Medarbejdergruppen skiftes til at være omkring borgerne hvilket betyder at du den ene arbejdsdag samarbejder med én af de 4 borgere og den næste gang du er på arbejde kan du være planlagt hos en anden borger.
Vi forventer af dig:
Opgaverne omkring borgerne på Sirius:
Borgerne på Sirius deltager i forskellige aktiviteter i løbet af ugen, så vi forventer, at man vil deltage i følgende:
- Svømning - Bowling - gåture - udeture - busture -sang/musik - ledsagelse til læge/tandlæge m.m.
Desuden består dagligdagsopgaverne i samarbejdet med borgerne blandt andet i: medicingivning, bad, madlavning, bleskifte, støtte i sociale fællesskaber, indkøb m.m. En af de 4 borgere er kørestolsbruger og her forekommer opgaver med lift og forflytninger.
Beskrivelse af vores kerneopgave i samspillet med borgerne:
"I Handicapområdet samarbejder vi med borgeren om at skabe et trygt, hjemligt og
udviklende miljø. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes behov, ønsker og drømme, så borgeren støttes i at være aktør i eget liv."
Dette er altid vores fælles fokus og essensen i vores arbejde og samarbejde.
Spørgsmål/kontaktoplysninger:
Har du spørgsmål om stillingen på Sirius, kan du henvende dig på telefon eller sms til en af de to afdelingsledere på Sirius:
Morten Gregersen: 3012 9372 / Anne Danstrup: 4045 5867.
Det er en betingelse for ansættelse, at der indhentes en offentlig straffeattest, som skal godkendes.
I Brønderslev kommune arbejder vi alle ud fra værdierne: Modig, nysgerrig og fællesskabende.
Vi arbejder derfor ud fra et fællesskabende udgangspunkt, hvor vi i samspillet med borgerne, kolleger, ledergruppen samt øvrige samarbejdspartnere er modige og nysgerrige på at arbejde udviklingsorienterede.
Der er på Handicap- og psykiatriområdet i Brønderslev Kommune udarbejdet en Masterplan. Visionen i Masterplanen er, at borgeren skal være aktør i eget liv.
Medarbejderens opgave bliver ud fra borgerens udviklingstrin at arbejde inkluderende i en ligeværdig, tryg og tillidsfuld relation.
I Brønderslev Kommune er vi ”I samspil med borgerne”. Vi støtter op om dette ved hjælp af vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.
Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til medarbejdere, er:
Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i vores forventningsmodel.
OBS. Samtaler vil blive afviklet d.28/8.