Er du vores nye kostfaglige kollega, som også kan svinge en moppe?

fuldtid
Er du vores nye kostfaglige kollega, som også kan svinge en moppe?
  • Aarhus Kommune
  • 8530 Hjortshøj

Så venter Café Hjortshøj i Folkehuset Hjortshøj sammen med et stærkt team af kollegaer på dig. 

Caféens primære opgave er at skabe spændende og velsmagende madtilbud til caféens gæster, og være med til at understøtte fællesskaber i et aktivt folkehus. Derudover står caféen for at skabe gode madoplevelser til særlige arrangementer (foredrag, fællesspisninger, koncerter mm.). 

Arbejdstiden vil være kl. 7.00 – 14.30 (fredage kl. 7.00 – 14.00), og med aften -eller weekend arrangementer 1-2 gange om måneden. 

Stillingen er en kombinationsstilling, hvor ca. 2/3 af din tid er i køkkenet og resten er rengøring af fællesarealer i Folkehuset. 

De daglige arbejdsopgaver består i at sørge for, at: 

Der er dejlig mad til frokost, brød, kager og desserter 

Der er en indbydende menuplan, som dagligt og til arrangementer lokker kunder i butikken 

At udvise godt værtskab 

 

Om jobbet:

I Aarhus Nord ligger der 12 Folkehuse, hvor vi lige nu udvikler både på indhold og rammer. Vi laver mad fra bunden, hvor årstiderne, økologi og bæredygtighed er helt naturlige elementer i menuplanlægningen. 

Vi syntes caféerne er centrale samlingspunkter i Folkehuset, hvor det gode måltid, og dét at spise sammen med andre understøtter vores vision om, at etablere og styrke fællesskaber. 

I distrikt Nord har vi 10 caféer, så du bliver en del af et stærkt netværk, som mødes jævnligt. I akutte situationer hjælper vi hinanden på tværs. 

Din profil:
Som vores nye medarbejder skal du være dygtig til at lave mad og du skal brænde for at skabe gode madoplevelser. Du er formentlig uddannet ernæringsassistent, cater eller kok – eller også er du bare super dygtig til at lave mad.  

Udover at være en dygtig fagperson, der hurtigt kan overskue nye opgaver, er du tillidsvækkende og i besiddelse af et godt humør, der gør, at du er vellidt blandt både borgere og kollegaer. 

Samtidig formår du at fastholde fokus på opgaven og på at være tydelig, når situationen kræver det.  

Ud over dig selv, er der i Cafe Hjortshøj ansat en ernæringsassistent og to fleksjobbere på deltid. Du vil få sparring og understøttelse fra distriktets cafekoordinator, både på telefon, mail og fysiske besøg. Ligesom medarbejderne i de øvrige cafeer også bruger hinanden ved behov. 

Som vores nye kollega skal du altså score højt på følgende parametre: 

Faglighed og lave dejlig mad til hverdag og fest 

Kommunikation, service, selvstændigt arbejde og samarbejde med kolleger, frivillige mm. 

Fleksibilitet og positiv tilgang til opgaver, kolleger og borgere 

Bevare overblikket i en travl hverdag 

Du skal kort sagt være lidt af en blæksprutte, der motiveres af, at du sammen med din kollegaer får en nøglerolle, når vi skal skabe de gode madoplevelser, der gør en forskel for gæsterne i vores Folkehuse.  

Derfor skal du vælge os:

Café Hjortshøj er en af de ti caféer i distrikt Nord som hører under Sundhed og forebyggelse. Vi er meget optaget af, at caféerne er et samlingssted, hvor alle føler sig velkomne, og at vi i folkehusene arbejder sammen om ensomhedsforebyggelse og fællesskaber. 

Din nærmeste leder vil være leder af folkehusene i distrikt Nord Trine Holst 

Vil du vide mere om Folkehuset Hjortshøj kan du læse det her: https://folkehuse.aarhus.dk/find-dit-folkehus/8530-hjortshoej/folkehuset-hjortshoej 

 
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. august 2025 

Har du planlagt sommerferie respekteres dette.  

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. 

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Café koordinator Bettina Axelsen på telefon 41858579, mail bax@aarhus.dk eller leder Trine Holst, tlf. 22388759, mail trihol@aarhus.dk  

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 21. juni 2025.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 26. juni 2025.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Log ind