Kan du bevare overblikket, når tre børn har tabt deres madpakke, en pædagog har glemt sin nøgle, og der samtidig skal træffes en strategisk beslutning om den pædagogiske læreplan? Så er det dig, vi mangler!Hvem er vi?Vi er Børnehuset Ellemose i Hadsten og vi er nok verdens bedste arbejdsplads (hvis vi selv skal sige det).
Vi er to huse på samme matrikel med både specialgruppe, børnehavebørn og vuggestuebørn, der hver dag tester vores tålmodighed, kreativitet og evne til at forklare, hvorfor man ikke kan have sandaler på i snevejr.
Vi er en personalegruppe, der er engageret i vores arbejde, brænder for børns trivsel og udvikling og vægter fagligheden højt, men vi er også en personalegruppe der elsker kage, og god sparring.
Børnehuset Ellemose er en del af en større flåde, som består af skibene Børnehuset Vesterskovvej, Idrætsbørnehuset Bavnehøj, Børnehuset Skovmose og Børnehuset Grønnebakken.
Du bliver en del af et ledelsesteam med 3 andre ”kaptajner”, hvor faglighed, samarbejde og fællesskab er en vigtig faktor, for at vi sejler i fælles havn. Vi hjælper og støtter hinanden og bakker loyalt op om fælles beslutninger.
I Børnehuset Ellemose får man som ”kaptajn” hjælp af en skipper (teamleder) der har 14 timer sammen med dig, hvor I, i fællesskab, styrer skuden i den rigtige retning.
Derudover er der i området tilknyttet 2 ressourcepædagoger som hjælper os i maskinrummet, med at sikre fællesskab og understøtte mangfoldige læringsmiljøer for områdets børn.
Din hverdag hos osSom vores nye daglige leder bliver du den "lim", der holder det hele sammen. Du skal ikke bare sidde bag et skrivebord – du skal være den, der kan se det store billede, mens du bevæger dig gennem huset. Du skal kunne sætte rammer og retning, så vi sammen opnår trivsel, udvikling, læring og dannelse for alle.
Dine vigtigste missioner:- At være kaptajn på skibet: Du sætter kursen for vores kvalitet i pædagogikken, så vi ikke bare driver med strømmen, men sejler mod nye læringsmål.
- At være personalets rygstød: Du ved, hvornår der skal gives et anerkendende klap på skulderen, og hvornår der skal skæres igennem.
- At være "oversætter": Du gør de store kommunale strategier forståelige og nærværende for både forældre og medarbejdere.
- At styre maskinrummet: Ja, der er også administration, vagtplaner og budgetter. Men vi lover, at det aldrig bliver kedeligt at være en del af Børnehuset Ellemose.
Hvem er du? (Udover at være en superhelt i forklædning)- Du er uddannet pædagog, så du også ved, hvad der foregår ude på gulvet og hvad der skal foregå.
- Du har ledelseserfaring, og du ved, at ledelse handler om mennesker, ikke kun regneark.
- Du kan kommunikere, så selv en træt forælder kl. 16.45 føler sig hørt og tryg.
- Du er medskaber af et godt arbejdsmiljø, hvor høj faglighed og trivsel er omdrejningspunktet for at skibet kan sejle.
Hvad får du igen?- En flok børn, der giver verdens bedste krammere (og indimellem en bule i panden).
- En personalegruppe på ca. 30 matroser, der brænder for deres arbejde og forventer en leder, der tør gå forrest.
- Mulighed for at sætte dit helt eget præg på vores lille univers.
- Løn efter overenskomst – og masser af ubetalelige øjeblikke.
Skal vi være dit næste eventyr?Hvis du kan se dig selv som vores nye daglige leder, så send os en ansøgning, der viser, hvem du er, hvor du beskriver dine ledelsesmæssige værdier, pædagogiske retning, og hvorfor det netop skal være dig, der skal være kaptajn på vores skib.
Kaffeaftale: Hvis du vil se og hilse på mandskabet på skuden (os), før du søger, så ring til Linda Le Page Nymark (kaptajnen for hele flåden) på telefon nummer 26 12 59 80 eller mail
llpn@favrskov.dk og aftal et besøg. Vi giver en kop kaffe og en rundvisning.
Vi glæder os helt vildt til at møde dig!Deadline:- Ansøgningsfrist: 13. februar
- 1.samtalerunde: 19. februar
- 2. samtalerunde: 25. februar
Der vil mellem 1. og 2. samtalerunde blive udarbejdet en personprofil. Tilbagemelding for denne bliver den 24. februar.
Vi indhenter referencer efter aftale inden endelig aftale om ansættelse.
Tiltrædelse forventes 1. april 2026.
Læs mere om Favrskov Kommune og vores forventninger til dig i job- og personprofilen her:
Daglig leder til Børnehuset Ellemose i Hadsten | Favrskov.dkFavrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.