Er du vild med processer og faglige refleksioner, kan vi tilbyde dig en stilling med fuld fart på den gode udvikling

fuldtid
Er du vild med processer og faglige refleksioner, kan vi tilbyde dig en stilling med fuld fart på den gode udvikling
  • Gentofte Kommune
  • Korsgårdsvej 5-7, 2920 Charlottenlund
Er nysgerrig på praksis og motiveres af udvikling og forandring

Børnehuset Skovshoved – afdeling Nordlyset søger en uddannet pædagog, der har lyst til at tage del i og bidrage aktivt til vores spændende udviklingsrejse.

Vi tilbyder en stilling i et hus med højt til loftet, både fysisk og fagligt. Her er plads til refleksion, samarbejde og ikke mindst nysgerrighed på praksis. Du bliver en del af et engageret og forholdsvis nyetableret team, hvor der er rum for at sætte sit eget præg på hverdagen og udviklingen.

Om os i Nordlyset

Nordlyset ligger midt i hyggelige Skovshoved, i en smuk og lys Arne Jacobsen-bygning. Her har vi både vuggestue og børnehave. I vuggestuen er der i øjeblikket 22 børn, og i børnehaven har vi plads til 49 børn. Vi er et forholdsvis nyetableret team med mange ressourcer både fagligt og menneskeligt og vi løfter i flok. Hos os er der højt til loftet og plads til både nysgerrighed, fordybelse og forskellighed.

Vi arbejder målrettet med at skabe et pædagogisk miljø, hvor det gode børneliv er i centrum, hvor processer, refleksion og faglighed vægtes højt.

Hvem er du?

Vi leder efter en pædagog, der har lyst til at tage aktiv del i både det daglige arbejde og den faglige udvikling. Du er reflekterende og nysgerrig, og du har lyst til at være en del af et sted, hvor forandring og udvikling er en naturlig del af hverdagen. Du trives i samarbejdet med kolleger og værdsætter både faglig sparring og det sociale fællesskab. Og vigtigst af alt – du har hjertet med i dit arbejde og brænder for at skabe en tryg, nærværende og meningsfuld hverdag for børnene.

Hvad kan vi tilbyde dig

Hos os får du mulighed for at sætte dit præg. Vi er åbne for nye idéer og perspektiver, og vi arbejder hele tiden med at udvikle vores pædagogiske retning med børnene i centrum. Du bliver en del af et engageret og omsorgsfuldt team, hvor samarbejde og faglighed går hånd i hånd, hvor vi altid har tid til at grine sammen midt i en travl hverdag.

Lyder det som et sted for dig? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Du er også altid velkommen til at komme forbi og hilse på – vi viser gerne huset frem og fortæller mere om os selv. Ring gerne i forvejen til Leder, Lene Guhle

Du er også velommen til at ringe for at høre mere om stillingen til Lene Guhle på 23484270

Log ind