Er du uddannet SSH og brænder du for en helhedsorienteret tilgang?

fuldtid
Er du uddannet SSH og brænder du for en helhedsorienteret tilgang?
  • SSF SR Seniorcenter Møllegården
  • Bagsværd Møllevej 9, 2800 Lyngby
– så er det dig vi søger som nattevagt på Møllegården

Vores beboere har både somatiske og kognitive udfordringer, som stiller krav til vores planlægning og udførelse af pleje og omsorg. Vi søger derfor dig som kan identificere problemstillinger hos beboerne og som er engageret og ansvarsbevidst i forhold til den ældrebeboer og som sammen med os og de pårørende vil være med til at skabe et værdigt liv for beboerne.

Vores syn er at behandling og høj faglig kvalitet ikke kun sker om dagen, men også i døgnets øvrige timer og du vil som SSH være med til at sikre dette. Vi stiler efter at være kendte for høj faglighed og trygge rammer for beboerne.

På Møllegården er der 84 boliger fordelt på 2 afdelinger, hvor vi vægter et højt samarbejde og derfor arbejder man om natten som et samlet team. Organisatorisk ansættes man og har tilhørsforhold til afdeling 2.

Dine opgaver vil blandt andet være
  • Pleje og behandling af den ældre beboer
  • Medicinudlevering
  • Dokumentation og ajourføring i omsorgssystemet Nexus i samarbejde med kollegaer
  • At planlægge dit arbejde ud fra borgers ønsker og behov og her inddrage Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg.

Om stillingen
Stillingen er på 37 timer ugentligt, hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.
Stillingen er i nattevagt i ulige uge. Hvis du vælger fuldtid, ligger de resterende timer i andet vagtlag.

Vi tilbyder dig
  • Introduktion til beboerne og afdelingen
  • En afdeling som sætter en ære i at skabe livskvalitet for beboerne medudgangspunkt i Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg
  • Masser af muligheder for at anvende sine faglige kompetencer og komme med faglige inputs.
  • Kompetenceudvikling og intern undervisning
  • Supervision for medarbejdere
  • Kollegaer, som er forskellige og har forskellige kompetencer og erfaring man kan sparre med.

Vi forventer, at du
  • Er SSH med relevant erfaring, og at du har lyst til at bruge din viden og erfaring til gavn for beboerne.
  • Er positiv, anerkendende og respektfuld i din tilgang til opgaverne, beboerne og kollegaerne.
  • Medvirker til at styrke samarbejdet med de pårørende og kollegaer
  • Er stabil og imødekommende
  • Kan arbejde selvstændigt såvel som samarbejde både mono- og tværfagligt.
  • Er god til at bevare roen i akutte situationer med et fagligt overblik
  • Behersker dansk i skrift og tale

Løn- og ansættelsesforhold
Efter gældende overenskomst og principper i Ny Løn.

Yderligere oplysninger
Hvis du synes, at et job på Møllegården kunne være noget for dig, så er du velkommen til at kontakte os, kigge forbi eller blot sende os en ansøgning. Du kan også få mere at vide om jobbet ved at ringe til daglig leder Henriette Lene Jørgensen på telefon 51 29 02 62.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning via linket senest torsdag den 27. november 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende og stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Log ind