Er du uddannet pædagog? Og vil du være med til at gøre en forskel for børn i Sandlyng?

fuldtid
Er du uddannet pædagog? Og vil du være med til at gøre en forskel for børn i Sandlyng?
  • Sorø Kommune
  • 4295 Stenlille
Er du uddannet pædagog? Og vil du være med til at gøre en forskel for børn i dagtilbud eller børn i udfordringer?

Drømmer du om at arbejde et sted hvor der er fokus på dine pædagogiske kompetencer? Og vil du være i et arbejdsmiljø hvor der er mulighed for at udvikle og lære nyt? Sandlyng Børnehus og Supercenter ansætter lige nu flere uddannede pædagoger, og der er forskellige muligheder i spil!
Hvilken stilling drømmer du om?
Du selv kan være med til at vælge stilling ud fra dine pædagogiske drømme og ambitioner.
  • Er dagtilbudspædagogik lige dig?
  • Og vil du være med til at sikre at alle børn har gode dage, hver dag?
eller
  • Brænder du for at gøre en positiv forskel for børn, der har det svært?
  • Og vil du være med til at sætte dit præg på den kommende udvidelse af Supercentrets nuværende ramme?
Vi har flere muligheder både for dig med erfaring og dig der er helt nyuddannet.

Sandlyng Børnehus er et integreret dagtilbud med et specialiseret Supercenter. Vi er opdelt i vuggestue og børnehave og et Supercenter med yderligere 3 stuer.
Politikerne i Sorø Kommune har besluttet, at Supercentret fremover skal kunne rumme op til 16 børn med varigt nedsat psykisk funktionsevne. Arbejdet med denne ændring er i fuld gang, og du kan blive en vigtig del af denne forandringsproces.

Vil du tæt samarbejde og fællesskab?
I Sandlyng Børnehus ønsker vi at give børnene en barndom fyldt med store og små oplevelser, nærhed og meningsfuldt samvær med andre. For os betyder det et samspil mellem fællesskab, relationer og tryg udvikling i barnets eget tempo. I fællesskab værner vi om kerneopgaven i tæt samarbejde med forældre, ledelse og vores tværfaglige teams.
Ønsker du mulighed for faglig udvikling?
Sorø Kommune arbejder vi med 10 pædagogiske pejlemærker, som udgør et fælles sprog og et fælles værdigrundlag for vores samarbejde med børn, unge og familier. Det bygger på Marte Meo, Narrativ pædagogik og LP-modellen. Derudover arbejder vi målrettet med mentalisering.
Hos os er der derfor god mulighed for, at du kan udvikle dig i et tæt samarbejde med andre faggrupper i tværfaglige teams, via kurser inden for Marte Meo og de pædagogiske pejlemærker, ligesom vi har fokus på fælles udvikling på tværs af dagtilbuddene.
Har du noget på hjerte?
Og vil du sammen med dine kollegaer gøre dit bedste for understøtte Sorø Kommunes ambitioner for et godt børneliv for alle børn? Sætter du pris på mangfoldighed, og ser du en fordel i forskellighed? Tror du på inklusion og på fællesskabets betydning for det enkelte barns udvikling, har du en naturlig anerkendende tilgang og har du lyst til at bringe dit eget pædagogiske og personlige særpræg i spil?
– Så vil vi gerne i kontakt med dig!

Kontakt leder af Sorø Kommunes dagtilbud, Johanna Jonsdottir 20117742 for yderligere information. 
-Eller send en ansøgning med det samme, hvor du beskriver dine kompetencer, ønsker og ambitioner.
Sidste frist for ansøgning er d. 16. marts 2025 og vi holder samtaler i uge 13 og ansætter så hurtigt det kan lade sig gøre.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 
I Børn og Familier arbejder vi med Stærke Børnefællesskaber, baseret på vores 10 pædagogiske pejlemærker, fælles læringssyn og stærke overgange.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

Log ind