Vil du være en del af et velfungerende team, hvor der er plads til forskellighed og hvor vi vægter det højt at have det godt sammen. Så er dette stillingen du skal søge. Vi er et lille team, bestående af 2 psykiatere, 4 sygeplejersker (heraf en teamkoordinator), social- og sundhedsassistent og en recovery-mentor.
Ambulatoriet er organiseret med 2 F-ACT-teams og et bostedsteam.
Bostedsteamet betjener socialpsykiatriske bosteder og teamets opgave er, at være bindeled mellem bosteder, psykiatriske sengeafsnit og ambulant psykiatri. Vi har et godt etableret samarbejde med alle vores bosteder.
Teamet har ud over faste opfølgende besøg på bostederne, også en akut opsøgende funktion.
Opgaven er i samarbejde med personalet på bostederne at bistå med sundhedsfaglig rådgivning og vejledning og sikre opfølgning af den medicinske behandling.
Det er et afvekslende job med mange komplekse opgaver og hvor du har stor indflydelse på tilrettelæggelse af din arbejdsdag. Vi har en god ånd i vores team, hvor vi hjælper hinanden og kører gerne 2 medarbejdere ud på bostederne ved behov.
Temaet er forankret i den kognitive referenceramme og en recovery-orienteret tankegang.
Kvalifikationer - Psykiatrisk og gerne somatisk erfaring
- Gode samarbejdsevner
- God til formidling og evt. undervisningserfaring
Som ny medarbejder tildeles du en mentor, der hjælper til en god introduktion til ambulatoriet.
Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er ledig fra den 1. oktober 2025 eller snarest derefter. Stillingen kræver kørekort og arbejdstiden er 37 timer ugentligt i gennemsnit.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.
Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.
Interesseret? Er du interesseret og ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Bettina Forsman Petersen på tlf. 20493755 eller oversygeplejerske Karina Ellegaard på tlf.: 38642530/21995756 eller på mail:
Karina.Ellegaard@regionh.dk Send os din ansøgning via linket her på siden. Ansøgningsfrist den
24. august 2025. Forud for ansættelse vil der blive indhentet referencer fra 1- 2 personer efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.
Vi glæder os til at læse din ansøgning! Psykiatrisk Ambulatoriet Gladsaxe har adresse på Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg og er en del af Psykiatrisk Center Ballerup.
Du kan læse mere om centeret
her eller mere om at arbejde i Region hovedstadens Psykiatri
her.