Er du sygeplejerske med stærke faglige og organisatoriske kompetencer – og vil du være med fra starten på vores nybyggede plejehjem?

fuldtid
Er du sygeplejerske med stærke faglige og organisatoriske kompetencer – og vil du være med fra starten på vores nybyggede plejehjem?
  • Holbæk Kommune
  • 4300 Holbæk

Vi søger engagerede og visionære centersygeplejersker til et nytænkende, nybygget plejehjem på Vandtårnsvej i Holbæk Kommune.

🏡 Et helt nyt plejehjem åbner snart dørene – og du kan være med helt fra dag ét! 

Som centersygeplejerske får du en central rolle i opstarten og den daglige drift. Du bliver nøgleperson i forhold til at sikre høj faglig kvalitet, trivsel og udvikling – både for beboere og medarbejdere og du får et overordnet og stort sundhedsfagligt ansvar for beboernes pleje og behandling.

💡 Hvad gør denne stilling unik?

  • Du får en sjælden mulighed for at være med fra begyndelsen og præge arbejdsgange, kultur og faglig retning – og du vil, sammen med ledelsen af plejehjemmet, være en del af den faglige planlægning og organisering af de sundhedsfaglige opgaver forud for åbningen
  • Du bliver en del af et sygeplejeteam, der skal prioritere faglighed, samarbejde og udvikling, men også support, sparring og undervisning af plejehjemmets plejepersonale
  • Du får sammen med dine kommende sygeplejekollegaer, ansvar for den sygeplejefaglige kvalitet og bidrager til at skabe et trygt og værdigt hjem for beboerne
  • Du arbejder i moderne rammer med ny teknologi og bæredygtige løsninger
  • Du får mulighed for at opbygge og styrke et tværfagligt samarbejde med social- og sundhedsassistenter, hjælpere, ernæringsassistenter, praktiserende læger og ledere
  • Du bliver en vigtig sparringspartner for både medarbejdere og ledelse – og får stor indflydelse på faglig retning og udvikling

💼 Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Sikre, udvikle og fastholde den sygeplejefaglige kvalitet i plejen
  • Varetage komplekse sygeplejeopgaver, triagering og koordinering
  • Være faglig sparringspartner og mentor for medarbejdere
  • Bidrage til oplæring og vejledning af studerende og nyansatte
  • Deltage i planlægning, teammøder og faglige drøftelser
  • Sikre dokumentation og kvalitetssikring
  • Være med til at skabe et stærkt fagligt og socialt fællesskab
  • Samarbejde med læger, stuegang, medicinansvarlig

📍 Om Vandtårnsvej Plejehjem

 Plejehjemmet består af 80 boliger fordelt på tre huse og er bygget efter demensvenlige principper. Det er designet til at understøtte hverdagslivet i lyse og indbydende omgivelser. Vi arbejder med en personcentreret tilgang, hvor beboernes trivsel og værdighed er i centrum.

🎁 Vi tilbyder:

  • En unik mulighed for at være med helt fra starten
  • En fast stilling 37 timer om ugen eller efter dit ønske
  • En stilling i dagvagter der er weekend og vagtfri. Dog må der påregnes fleksible arbejdstider på hverdagene når og hvis beboernes behov fordrer det
  • En arbejdsplads med højt til loftet – både fysisk og mentalt
  • Et stærkt fællesskab med fokus på faglighed, trivsel og udvikling
  • En grundig introduktion og et struktureret opstartsforløb
  • En sygepleje der arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang
  • Tæt samarbejde med centerleder og øvrige ledelseskollegaer
  • Mulighed for sparring med kommunens øvrige centersygeplejersker
  • Stor fleksibilitet og mulighed for personlig og faglig udvikling
  • En synlig og nærværende ledelse, hvor dialog og tillid er nøgleord
  • Du kommer til at referere direkte til centerleder der også er sygeplejerske

👤 Om dig:

  • Du er uddannet og autoriseret sygeplejerske, gerne med erfaring fra ældreområdet
  • Du har en alsidig sygeplejefaglig erfaring, gerne med erfaring i demens, palliation, sårpleje og medicinsk sygepleje
  • Du er meget gerne uddannet klinisk vejleder, eller ønsker at blive det og arbejde med og måske have ansvar for vores sygeplejestuderende i samarbejde med kommunens uddannelsesansvarlige konsulent
  • Du har stærke faglige kompetencer og evner at omsætte dem i praksis
  • Du har lyst til at arbejde digitalt og har gode kommunikationsevner
  • Du er empatisk, struktureret og har blik for både helhed og detaljer
  • Du trives i en hverdag med variation og ansvar
  • Du har lyst til at være med til at forme en ny arbejdsplads og skabe en sund og stærk faglig og social kultur
  • Det er en fordel hvis du har erfaring med Nexus, men intet krav

📅 Yderligere oplysninger

Ansøgningsfrist: 19.09.2025. Samtaler forventes afholdt i uge 39. Tiltrædelse den 1. januar 2026. Løn og ansættelse sker efter kvalifikationer og gældende overenskomst med DSR.

📞 Ring gerne for en uforpligtende samtale – eller ring og lav en aftale med centerleder om at kigge forbi til en kop kaffe, hvor vi fortæller dig meget mere om denne spændende mulighed. Centerleder Annette Hansen 📧 annet@holb.dk 📞 72 36 15 80.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Log ind