Er du social- og sundhedshjælper og ønsker fast aftenvagt i Hjemmeplejen

deltid
Er du social- og sundhedshjælper og ønsker fast aftenvagt i Hjemmeplejen
  • Tårnby Kommune
  • Oliefabriksvej 49, 2770 Kastrup

I Tårnby Kommunes Hjemmepleje søger vi 2 social- og sundhedshjælpere i vores aftenvagt. Vil du arbejde fast aften 7-7 i ulig uge så læs vores annonce og se om det kunne være noget for dig.

Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde?

Vi er en hjemmepleje fordelt i tre distrikter samlet på en matrikel, som ligger på Oliefabriksvej 49. Der er i alt 30 Social- og sundhedshjælper 8 Social- og sundhedsassistenter og 2 sygeplejersker på vagt samtidigt og 4 planlæggere som arbejder på skift af hinanden. Du vil, som Social- og sundhedshjælper hos os om aftenen, have god mulighed for sparring med dine kolleger på tværs af faggrupper og hvor alle hjælper hinanden. I april 2025 overgik hjemmeplejen til at arbejde i funktionsteams, her er man samlet i mindre teams på tværs af faggrupper og man kører i det sammen område. Dette er med til både at skabe kontinuitet for borgerne, men også for dig som medarbejder.

Hjemmeplejen i Tårnby Kommune arbejder med kompetenceudvikling og delegering af kompetencer. Målet er at skabe et tættere fagligt samarbejde mellem faggrupperne. Dette for at sikre borgeren den højeste faglige kvalitet -og kontinuitet i vores pleje- og omsorgsindsatser.

I din introduktionsperiode vil du have en mentor tilknyttet, og sammen med ham/hende vil I vurdere, hvornår du føler dig godt rustet til at varetage de enkelte opgaver selvstændigt, og som helhed har du ledelsesmæssig dialog og opfølgning.

Hvad skal du?

Som udekørende hjælper i hjemmeplejen vil du indgå i et team med fagligt ansvar og du skal trække på hele din faglighed i dine daglige opgaver. Du skal kunne arbejde selvstændigt og i tæt sammenarbejde med dine kollegaer omkring borgerne.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet social- og Sundhedshjælper, gerne med nogle års erfaring.
  • En positiv, fleksibel og tolerant tilgang til dine kolleger og borgere.
  • Vilje og lyst til at udvikle dine faglige kompetencer.
  • Evnen til at arbejde problemløsende og er stabil.
  • Overblik, og du er god til at samarbejde, tage ansvar og kan arbejde selvstændigt.
  • Har kørekort og kan cykle.

Et sted hvor

  • Dine kollegaer og ledere tror på din faglighed og dømmekraft ved at give dig frihed til at vurdere, hvordan opgaven løses bedst muligt.
  • Der er en uhøjtidelig atmosfære baseret på tillid og ligeværdighed.
  • Der sættes pris på forskelligheder, evnen og viljen til at lytte til hinanden.
  • Vi arbejder helhedsorienteret, rehabiliterende og aktiverende i samarbejde med borgerne for at styrke borgernes livskvalitet, og forebygge forværring og/eller indlæggelser.

Vi kan tilbyde dig

  • Ansættelse 28 timer pr. uge. Arbejde om aften, 7-7 med weekendvagt hver 2 weekend mødetid kl. 15.30-23.30 ulig uge. 37 timer tilbydes hvis det ønskes.
  • En god introduktion til Tårnby Kommune og hjemmeplejen.
  • Fokus på patientsikkerhed.
  • Tæt samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Vi arbejder med CURA som planlægningssystem og elektronisk patientjournal.

Hvis overstående lyder som en arbejdsplads samt job for dig, så send en motiveret ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.

Mere om os

Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Louise Skriver på telefon 2163 2884.

Ansøgningsfrist den 30.06.2025.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med FOA efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

Log ind